AU: Forskningsåret - en succes for de få eller de mange?

DEBAT: Forskningsåret er en succes for forskningen og de studerende, men kolliderer med færdiggørelsesbonusser og ”hurtigt ind, hurtigt ud”-mentaliteten i uddannelsessystemet, skriver prodekan og ph.d.-skoleleder ved Aarhus Universitet, Health, Lise Wogensen Bach.

Af Lise Wogensen Bach
Prodekan og ph.d.-skoleleder ved Aarhus Universitet, Health.

Forskningsåret er en succes på de sundhedsvidenskabelige fakulteter i Danmark. Det ekstra studieår, som de studerende typisk lægger ind i kandidatuddannelsen, giver medicin- og tandlægestuderende en unik mulighed for at fordybe sig, blive knyttet til forskningsmiljøer og træne de akademiske/ intellektuelle færdigheder.

Men Forskningsårets fremtid er under debat: Hvordan passer det ind i en organisatorisk ramme med fremdriftsreform, færdiggørelsesbonus og ”hurtig ind, hurtig igennem, hurtig ud”-parole, som vi som universitet må forholde os til?

Forskningsår baner vejen for karriere
I går, 31. august, publicerede Danish Medical Journal en kvantitativ undersøgelse fra Aarhus Universitet, Health, der belyser nogle af de spørgsmål, debatten handler om. Undersøgelsen adresserer det direkte målbare, videnskabelige udbytte af Forskningsåret, som det former sig her på AU, Health, og bidrager til at bringe debatten om Forskningsåret videre.

Undersøgelsen viser for det første, at interessen for at tage et Forskningsår er stigende på AU, Health – absolut såvel som relativt. Interessen er så stor, at op til en tredjedel af de studerende på en årgang tilmelder sig forskningsåret.

For det andet viser undersøgelsen, at omkring halvdelen (52 procent) af vores studerende bliver førsteforfatter på mindst én international videnskabelig artikel inden for 3,5 år efter start på forskningsåret.

For det tredje ved vi nu, at 3,5 år efter start på forskningsåret er 13 procent blevet ph.d.-studerende. Og efter seks år er 48 procent i gang med en ph.d.-uddannelse.  

Mere forskning rammer økonomien
Jeg er glad for den interesse for fordybelse, som vi nu kan se sort på hvidt, og som bidrager til frembringelse af ny viden. Den ligger fint i tråd med den internationale interesse for at bruge prægraduate forskningsaktiviteter som et værktøj til at integrere uddannelse og forskning tættere.

Indtil nu har vi indskrevet stort set alle, der ønsker at gennemgå et Forskningsår hos os. Der skal blot være en kvalificeret hovedvejleder, et godkendt projekt og finansiering.

Interessen stiger og stiger, og det er vi glade for. Men søgningen har også betydning for AU’s bundlinje, hvor vi oplever tab af den såkaldte færdiggørelsesbonus, fordi Forskningsåret forlænger studietiden. Spørgsmålet er, om vi kan holde til det, og om vi kan fortsætte succesen?

Kvalitativ evaluering af Forskningsåret venter
Så vi må overveje, om vi skal begrænse optaget og dermed udvikle en egentlig rekrutteringsstrategi? Skal vi tænke i mere fleksible ordninger? Hvad siger de studerende selv – hvad driver dem?

Det sidste får vi nogle svar på om få uger, når Aarhus Universitet, Health, offentliggør en kvalitativ rapport om incitamenter, kompetencer og karriereperspektiver hos vores forskningsårsstuderende. Og meget tyder på, at det er muligheden for at forske og fordybe sig, der tiltrækker de nysgerrige og ambitiøse studerende, som søger et Forskningsår. 

De kommende måneder vil vi derfor diskutere, hvordan vi udvikler en version af Forskningsåret, som tager højde for de forskellige udfordringer, men som også understøtter de mest kreative og idérige studerende. Skal vi begrænse optaget? I så fald til hvem?

 

Skriv et svar

Din email deles ikke med nogen og bruges kun til at verificere afsender.

Altinget værdsætter konstruktiv debat. Men vi forbeholder os ret til uden varsel at slette indlæg, der virker stødende, personligt krænkende, er anonyme, ikke forholder sig til emnet eller på anden måde er uacceptable for et seriøst netmedie. Tak, fordi du deltager.