Abstract
Det er overvejende de ferske enge, der gødskes og sprøjtes, hvorimod dette
kun undtagelsesvist er konstateret på andre naturtyper som overdrev og
heder m.m. De ferske enge er samtidig den mest udbredte § 3-naturtype.
Behandling i form af gødskning og sprøjtning foregår anslået på op til 20 %
af arealet med fersk eng, svarende til ca. 20.000 ha. Af det totale § 3-areal er
det anslået 26.000 hektar der gødskes og/eller sprøjtes. Hovedparten af dette
areal vurderes at være stærkt biologisk forarmet grundet gødskningspraksis.
Tidligere arealopgørelser for gødsket/sprøjtet areal baseret på spørgeskemaer
til jordbrugere har vurderet arealet væsentligt højere, ca. 70 – 80.000
ha, end de vurderinger, der er foretaget i dette notat. De tidligere vurderinger
er baseret på spørgeskemaundersøgelser frem for direkte monitering af
arealerne og angiver derfor en størrelsesorden og ikke et præcist tal. De her
præsenterede data er dels baseret på kommunernes besigtigelser af § 3-
arealer, dels på interview oplysninger om gødskning og sprøjtning fra landovervågningsoplandene
(LOOP). På grundlag af oplysningerne fra LOOP
bliver det gødskede areal med fersk eng årligt tilført gennemsnitligt 130 kg
N/ha og sprøjtet med midler mod ukrudt, skadedyr og sygdomme med et
gennemsnitligt behandlingsindeks (BI) på 0,2. Blandt de arealer med fersk
eng, der sprøjtes, sker det i gennemsnit 4 gange årligt, varierende fra 1 – 13
gange. For de ferske enge vurderes det ud fra modelberegninger at gødskning
og sprøjtning kan have forårsaget et nettotab på mere end 44 % af artsrigdommen.
Det vurderes endvidere at effekterne af fortsat gødskning og sprøjtning vil
være mere alvorlige end effekterne af eventuelt ophørt græsning. Risikoen
for ophørt afgræsning kan således ikke begrunde fortsat gødsknings- eller
sprøjtepraksis, hverken for engarealer eller andre § 3-arealer.
Det skal pointeres, at der mangler kvantitativ viden til en tilbundsgående
besvarelse af Natur- og Landbrugskommissionens spørgsmål som danner
baggrund for dette notat. Særligt mangler der sammenhørende viden om naturindhold
og gødskning på de direkte gødskede arealer. Ligeledes mangler
en mere tilbundsgående analyse af data indsamlet i LOOP programmet end
det har været muligt at gennemføre ved udarbejdelsen af dette notat.
kun undtagelsesvist er konstateret på andre naturtyper som overdrev og
heder m.m. De ferske enge er samtidig den mest udbredte § 3-naturtype.
Behandling i form af gødskning og sprøjtning foregår anslået på op til 20 %
af arealet med fersk eng, svarende til ca. 20.000 ha. Af det totale § 3-areal er
det anslået 26.000 hektar der gødskes og/eller sprøjtes. Hovedparten af dette
areal vurderes at være stærkt biologisk forarmet grundet gødskningspraksis.
Tidligere arealopgørelser for gødsket/sprøjtet areal baseret på spørgeskemaer
til jordbrugere har vurderet arealet væsentligt højere, ca. 70 – 80.000
ha, end de vurderinger, der er foretaget i dette notat. De tidligere vurderinger
er baseret på spørgeskemaundersøgelser frem for direkte monitering af
arealerne og angiver derfor en størrelsesorden og ikke et præcist tal. De her
præsenterede data er dels baseret på kommunernes besigtigelser af § 3-
arealer, dels på interview oplysninger om gødskning og sprøjtning fra landovervågningsoplandene
(LOOP). På grundlag af oplysningerne fra LOOP
bliver det gødskede areal med fersk eng årligt tilført gennemsnitligt 130 kg
N/ha og sprøjtet med midler mod ukrudt, skadedyr og sygdomme med et
gennemsnitligt behandlingsindeks (BI) på 0,2. Blandt de arealer med fersk
eng, der sprøjtes, sker det i gennemsnit 4 gange årligt, varierende fra 1 – 13
gange. For de ferske enge vurderes det ud fra modelberegninger at gødskning
og sprøjtning kan have forårsaget et nettotab på mere end 44 % af artsrigdommen.
Det vurderes endvidere at effekterne af fortsat gødskning og sprøjtning vil
være mere alvorlige end effekterne af eventuelt ophørt græsning. Risikoen
for ophørt afgræsning kan således ikke begrunde fortsat gødsknings- eller
sprøjtepraksis, hverken for engarealer eller andre § 3-arealer.
Det skal pointeres, at der mangler kvantitativ viden til en tilbundsgående
besvarelse af Natur- og Landbrugskommissionens spørgsmål som danner
baggrund for dette notat. Særligt mangler der sammenhørende viden om naturindhold
og gødskning på de direkte gødskede arealer. Ligeledes mangler
en mere tilbundsgående analyse af data indsamlet i LOOP programmet end
det har været muligt at gennemføre ved udarbejdelsen af dette notat.
Original language | Danish |
---|---|
Publication date | 13 Dec 2012 |
Number of pages | 13 |
Finished | 13/12/2012 |
Publication status | Published - 13 Dec 2012 |