Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Undervisningen: politisk kampfelt og dilemmaer i pædagogisk praksis

Research output: Contribution to book/anthology/report/proceedingBook chapterCommunication

Standard

Undervisningen : politisk kampfelt og dilemmaer i pædagogisk praksis. / Hedegaard-Sørensen, Lotte.

Almendidaktik: udfordringer og åbninger. ed. / Monica Carlsson; Mikkel Stovgaard. København : U Press, 2021. p. 85-98.

Research output: Contribution to book/anthology/report/proceedingBook chapterCommunication

Harvard

Hedegaard-Sørensen, L 2021, Undervisningen: politisk kampfelt og dilemmaer i pædagogisk praksis. in M Carlsson & M Stovgaard (eds), Almendidaktik: udfordringer og åbninger. U Press, København, pp. 85-98.

APA

Hedegaard-Sørensen, L. (2021). Undervisningen: politisk kampfelt og dilemmaer i pædagogisk praksis. In M. Carlsson, & M. Stovgaard (Eds.), Almendidaktik: udfordringer og åbninger (pp. 85-98). U Press.

CBE

Hedegaard-Sørensen L. 2021. Undervisningen: politisk kampfelt og dilemmaer i pædagogisk praksis. Carlsson M, Stovgaard M, editors. In Almendidaktik: udfordringer og åbninger. København: U Press. pp. 85-98.

MLA

Hedegaard-Sørensen, Lotte "Undervisningen: politisk kampfelt og dilemmaer i pædagogisk praksis". and Carlsson, Monica Stovgaard, Mikkel (editors). Almendidaktik: udfordringer og åbninger. København: U Press. 2021, 85-98.

Vancouver

Hedegaard-Sørensen L. Undervisningen: politisk kampfelt og dilemmaer i pædagogisk praksis. In Carlsson M, Stovgaard M, editors, Almendidaktik: udfordringer og åbninger. København: U Press. 2021. p. 85-98

Author

Hedegaard-Sørensen, Lotte. / Undervisningen : politisk kampfelt og dilemmaer i pædagogisk praksis. Almendidaktik: udfordringer og åbninger. editor / Monica Carlsson ; Mikkel Stovgaard. København : U Press, 2021. pp. 85-98

Bibtex

@inbook{47c7c32212404ca593f063d0334b928f,
title = "Undervisningen: politisk kampfelt og dilemmaer i p{\ae}dagogisk praksis",
abstract = "Dette kapitel fokuserer p{\aa} forholdet mellem inklusion og didaktik i undervisningens praksis. Hovedbudskabet er, at de to faglige dimensioner bliver opdelt i to adskilte omr{\aa}der i skolefel-tets politik, forskning, uddannelse og praksis. Politisk er ambitionen en anden. Reformer af fol-keskolen kobles til fort{\ae}llingen om, at Danmarks fremtidige konkurrenceevne kan h{\o}jnes, hvis flere b{\o}rn l{\ae}rer mere. Der s{\ae}ttes fokus p{\aa} faglig dygtighed (l{\ae}ringsudbytte) for alle (bryde ne-gativ social arv) og p{\aa} trivsel. Samtidig lovgives der med fokus p{\aa} inklusion. Det betyder, at flere b{\o}rn (der f{\o}r var placeret i specialundervisningen) nu indg{\aa}r i almenundervisningen. Det er ti-dens skolepolitiske logik, at inklusion, undervisningsdifferentiering og faglig dygtighed fungerer som hinandens foruds{\ae}tninger. Ved den seneste reform af l{\ae}reruddannelsen (2013) blev linje-faget {\textquoteright}Inklusion og specialp{\ae}dagogik{\textquoteright} nedlagt som selvst{\ae}ndigt linjefag. Intentionen med re-formen var at integrere inklusion, specialp{\ae}dagogik og didaktik i linjefagsundervisningen. En intention som det har v{\ae}ret vanskeligt at realisere i praksis p{\aa} l{\ae}reruddannelsen (Rasmussen, Pedersen & Thorndal Stafeth, 2015). Det h{\ae}nger sammen med, at l{\ae}reruddannere er bekymre-de for, om l{\ae}rerstuderende opn{\aa}r tilstr{\ae}kkelig faglig viden forst{\aa}et som fagdidaktisk viden (ibid.). Derfor prioriteres den fagdidaktiske viden, og det er p{\aa} bekostning af de andre dimensi-oner: inklusion og specialp{\ae}dagogik. I et empirisk studium - {\textquoteleft}Differentiering i undervisningen i praksis{\textquoteright} (Hedegaard-S{\o}rensen og Penthin Gruml{\o}se, 2016) – med fokus p{\aa} inklusion, differentie-ring og undervisning fremanalyseres det, hvordan l{\ae}rere i praksis (som l{\ae}reruddannerne) prio-riterer fagdidaktikken p{\aa} bekostning af inklusionsm{\aa}ls{\ae}tningen. I undervisningens praksis og i l{\ae}rernes selvforst{\aa}else (n{\aa}r de interviewes om deres praksis) deles l{\ae}rerfagligheden op i to, en del, der retter sig mod {\textquoteright}de fleste{\textquoteright}, og en del , der retter sig mod alle. L{\ae}rerne st{\aa}r i deres praksis i et dilemma mellem hensynet til {\textquoteright}alle b{\o}rns faglige l{\ae}ring{\textquoteright} p{\aa} den ene side og p{\aa} hensynet til {\textquoteright}individuelle b{\o}rn med s{\ae}rlige behov{\textquoteright} p{\aa} den anden side. Dette kapitel unders{\o}ger de dilem-maer, der er i praksis, n{\aa}r fag, undervisningsdifferentiering og inklusion skal t{\ae}nkes og praktise-res sammen. ",
author = "Lotte Hedegaard-S{\o}rensen",
year = "2021",
language = "Dansk",
isbn = "978-87-93890-05-3",
pages = "85--98",
editor = "Carlsson, {Monica } and Mikkel Stovgaard",
booktitle = "Almendidaktik",
publisher = "U Press",

}

RIS

TY - CHAP

T1 - Undervisningen

T2 - politisk kampfelt og dilemmaer i pædagogisk praksis

AU - Hedegaard-Sørensen, Lotte

PY - 2021

Y1 - 2021

N2 - Dette kapitel fokuserer på forholdet mellem inklusion og didaktik i undervisningens praksis. Hovedbudskabet er, at de to faglige dimensioner bliver opdelt i to adskilte områder i skolefel-tets politik, forskning, uddannelse og praksis. Politisk er ambitionen en anden. Reformer af fol-keskolen kobles til fortællingen om, at Danmarks fremtidige konkurrenceevne kan højnes, hvis flere børn lærer mere. Der sættes fokus på faglig dygtighed (læringsudbytte) for alle (bryde ne-gativ social arv) og på trivsel. Samtidig lovgives der med fokus på inklusion. Det betyder, at flere børn (der før var placeret i specialundervisningen) nu indgår i almenundervisningen. Det er ti-dens skolepolitiske logik, at inklusion, undervisningsdifferentiering og faglig dygtighed fungerer som hinandens forudsætninger. Ved den seneste reform af læreruddannelsen (2013) blev linje-faget ’Inklusion og specialpædagogik’ nedlagt som selvstændigt linjefag. Intentionen med re-formen var at integrere inklusion, specialpædagogik og didaktik i linjefagsundervisningen. En intention som det har været vanskeligt at realisere i praksis på læreruddannelsen (Rasmussen, Pedersen & Thorndal Stafeth, 2015). Det hænger sammen med, at læreruddannere er bekymre-de for, om lærerstuderende opnår tilstrækkelig faglig viden forstået som fagdidaktisk viden (ibid.). Derfor prioriteres den fagdidaktiske viden, og det er på bekostning af de andre dimensi-oner: inklusion og specialpædagogik. I et empirisk studium - ‘Differentiering i undervisningen i praksis’ (Hedegaard-Sørensen og Penthin Grumløse, 2016) – med fokus på inklusion, differentie-ring og undervisning fremanalyseres det, hvordan lærere i praksis (som læreruddannerne) prio-riterer fagdidaktikken på bekostning af inklusionsmålsætningen. I undervisningens praksis og i lærernes selvforståelse (når de interviewes om deres praksis) deles lærerfagligheden op i to, en del, der retter sig mod ’de fleste’, og en del , der retter sig mod alle. Lærerne står i deres praksis i et dilemma mellem hensynet til ’alle børns faglige læring’ på den ene side og på hensynet til ’individuelle børn med særlige behov’ på den anden side. Dette kapitel undersøger de dilem-maer, der er i praksis, når fag, undervisningsdifferentiering og inklusion skal tænkes og praktise-res sammen.

AB - Dette kapitel fokuserer på forholdet mellem inklusion og didaktik i undervisningens praksis. Hovedbudskabet er, at de to faglige dimensioner bliver opdelt i to adskilte områder i skolefel-tets politik, forskning, uddannelse og praksis. Politisk er ambitionen en anden. Reformer af fol-keskolen kobles til fortællingen om, at Danmarks fremtidige konkurrenceevne kan højnes, hvis flere børn lærer mere. Der sættes fokus på faglig dygtighed (læringsudbytte) for alle (bryde ne-gativ social arv) og på trivsel. Samtidig lovgives der med fokus på inklusion. Det betyder, at flere børn (der før var placeret i specialundervisningen) nu indgår i almenundervisningen. Det er ti-dens skolepolitiske logik, at inklusion, undervisningsdifferentiering og faglig dygtighed fungerer som hinandens forudsætninger. Ved den seneste reform af læreruddannelsen (2013) blev linje-faget ’Inklusion og specialpædagogik’ nedlagt som selvstændigt linjefag. Intentionen med re-formen var at integrere inklusion, specialpædagogik og didaktik i linjefagsundervisningen. En intention som det har været vanskeligt at realisere i praksis på læreruddannelsen (Rasmussen, Pedersen & Thorndal Stafeth, 2015). Det hænger sammen med, at læreruddannere er bekymre-de for, om lærerstuderende opnår tilstrækkelig faglig viden forstået som fagdidaktisk viden (ibid.). Derfor prioriteres den fagdidaktiske viden, og det er på bekostning af de andre dimensi-oner: inklusion og specialpædagogik. I et empirisk studium - ‘Differentiering i undervisningen i praksis’ (Hedegaard-Sørensen og Penthin Grumløse, 2016) – med fokus på inklusion, differentie-ring og undervisning fremanalyseres det, hvordan lærere i praksis (som læreruddannerne) prio-riterer fagdidaktikken på bekostning af inklusionsmålsætningen. I undervisningens praksis og i lærernes selvforståelse (når de interviewes om deres praksis) deles lærerfagligheden op i to, en del, der retter sig mod ’de fleste’, og en del , der retter sig mod alle. Lærerne står i deres praksis i et dilemma mellem hensynet til ’alle børns faglige læring’ på den ene side og på hensynet til ’individuelle børn med særlige behov’ på den anden side. Dette kapitel undersøger de dilem-maer, der er i praksis, når fag, undervisningsdifferentiering og inklusion skal tænkes og praktise-res sammen.

M3 - Bidrag til bog/antologi

SN - 978-87-93890-05-3

SP - 85

EP - 98

BT - Almendidaktik

A2 - Carlsson, Monica

A2 - Stovgaard, Mikkel

PB - U Press

CY - København

ER -