Abstract
Et højt indhold af kobber i foderet udgør en risiko for belastning af miljøet, og en begrænsning i udledningen af kobber er derfor ønskelig. Brug af organisk bundet kobber (kobberlysin) som alternativ til uorganisk kobber (kobbersulfat) i foderblandinger kan muligvis begrænse det totale forbrug af kobber og samtidig opnå samme effekt på produktiviteten.
...
Afprøvningen blev gennemført i én besætning. Der blev indsat i alt 149 grise pr. gruppe fordelt på 19 hold (gentagelser). Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse og afslutning var henholdsvis 7,5 og 32,3 kg. De kemiske analyser af fravænnings- og smågrisefoderet viste generelt god overensstemmelse med det beregnede næringsstofindhold. Ingen af blandingerne indeholdt antibiotika. Det beregnede og analyserede indhold af kobber i foderet viste god overensstemmelse. Sundhedsniveauet i denne afprøvning var generelt højt, og der var ikke forskel i antallet af døde grise og grise udtaget på grund af sygdom eller grise behandlet for diarré imellem grupper.
Produktionsresultaterne viste, at den højeste produktionsværdi blev opnået ved anvendelse af de højeste kobberdoseringer 90 og 165 mg/kg foder, hvilket skyldtes en øget daglig tilvækst og en forbedret foderudnyttelse. Der blev ikke fundet forskel i produktionsværdien imellem grupperne tildelt 90 og 165 mg kobbersulfat pr. kg foder, og tildeling af 90 mg kobberlysin pr. kg foder.
Der blev ikke fundet forskel i produktionsværdien ved anvendelse af de to kobberkilder ved dosering på 35 eller 90 mg/kg. Der var dog tendens til højere produktionsværdi ved anvendelse af kobberlysin sammenlignet med kobbersulfat ved en dosering på 35 mg/kg, men samme effekt blev ikke fundet ved at sammenligne de to grupper, hvor foderet indeholdt henholdsvis 35 mg/kg kobbersulfat og 50 mg/kg kobberlysin.
Kobberindholdet i gødning afhang ikke af kobbertypen, men udelukkende af kobbermængden, og steg markant med stigende kobberindhold i foderet. Kobberkoncentrationen i lever var ens for alle seks grupper, uanset kobberkilde og dosering.
Der blev ikke fundet forskel imellem grupper med hensyn til tørstofindhold i gødning, uanset om prøverne var udtaget en, to, fire eller seks uger efter indsættelse. Registreringerne af gødningskonsistens viste heller ikke forskel imellem grupper.
Ud fra denne undersøgelse kan det konkluderes, at det ikke er muligt at reducere tilsætningen af kobber til foder og udledningen af kobber via gødning ved at anvende kobberlysin (CuPLEX 100) som alternativ til kobbersulfat, uden at det påvirker produktionsværdien negativt.
...
Afprøvningen blev gennemført i én besætning. Der blev indsat i alt 149 grise pr. gruppe fordelt på 19 hold (gentagelser). Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse og afslutning var henholdsvis 7,5 og 32,3 kg. De kemiske analyser af fravænnings- og smågrisefoderet viste generelt god overensstemmelse med det beregnede næringsstofindhold. Ingen af blandingerne indeholdt antibiotika. Det beregnede og analyserede indhold af kobber i foderet viste god overensstemmelse. Sundhedsniveauet i denne afprøvning var generelt højt, og der var ikke forskel i antallet af døde grise og grise udtaget på grund af sygdom eller grise behandlet for diarré imellem grupper.
Produktionsresultaterne viste, at den højeste produktionsværdi blev opnået ved anvendelse af de højeste kobberdoseringer 90 og 165 mg/kg foder, hvilket skyldtes en øget daglig tilvækst og en forbedret foderudnyttelse. Der blev ikke fundet forskel i produktionsværdien imellem grupperne tildelt 90 og 165 mg kobbersulfat pr. kg foder, og tildeling af 90 mg kobberlysin pr. kg foder.
Der blev ikke fundet forskel i produktionsværdien ved anvendelse af de to kobberkilder ved dosering på 35 eller 90 mg/kg. Der var dog tendens til højere produktionsværdi ved anvendelse af kobberlysin sammenlignet med kobbersulfat ved en dosering på 35 mg/kg, men samme effekt blev ikke fundet ved at sammenligne de to grupper, hvor foderet indeholdt henholdsvis 35 mg/kg kobbersulfat og 50 mg/kg kobberlysin.
Kobberindholdet i gødning afhang ikke af kobbertypen, men udelukkende af kobbermængden, og steg markant med stigende kobberindhold i foderet. Kobberkoncentrationen i lever var ens for alle seks grupper, uanset kobberkilde og dosering.
Der blev ikke fundet forskel imellem grupper med hensyn til tørstofindhold i gødning, uanset om prøverne var udtaget en, to, fire eller seks uger efter indsættelse. Registreringerne af gødningskonsistens viste heller ikke forskel imellem grupper.
Ud fra denne undersøgelse kan det konkluderes, at det ikke er muligt at reducere tilsætningen af kobber til foder og udledningen af kobber via gødning ved at anvende kobberlysin (CuPLEX 100) som alternativ til kobbersulfat, uden at det påvirker produktionsværdien negativt.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Publication date | 12 Aug 1999 |
| Publication status | Published - 12 Aug 1999 |