Undervisningsminister Merete Riisager skriver i en kronik, at test og karakterer er farveblinde og bedømmer objektivt. »Du skal for alt i verden ikke ønske dig et uddannelsessystem renset for test, karakterer og prøver.«
Måske ikke. Men jeg ønsker mig for alt i verden et uddannelsessystem, der evaluerer efter helt andre kriterier og tillader en langt bredere farvepalet end de traditionelle grundfarver, den slags test subjektivt belønner.