Teknologipessimisme: Træk af slægtskabet mellem den klassiske teknologifilosofi og den pessimistiske viljesmetafysik: Schopenhauer, Nietzsche, Jünger og Heidegger

Research output: Book/anthology/dissertation/reportPh.D. thesis

Abstract

Denne afhandling handler om teknologipessimisme er et bidrag til teknologifilosofiens grundlagsdiskussion. Ud fra læsninger af forskellige teknologifilosofiske værker fra midten af 1920’erne til midten af 1950’erne – især af Ernst Jünger og Martin Heidegger – bliver det klart, at et grundtræk i den klassiske teknologifilosofi er dens pessimisme. Imidlertid er denne ikke synonym med romantik, nostalgi og deslige, men derimod en videreudvikling af det 19. århundredes filosofiske pessimisme, sådan som den kommer til udtryk hos Arthur Schopenhauer og Friedrich Nietzsche, hvor den tragiske erkendelse af viljen som erkendelsens primat og eksistensens grundrift ansporer forskellige varianter af pessimisme samt en hårdnakket kritik af optimisme.
Viljen er altså nøglebegrebet i den filosofiske pessimisme, og derfor er det også især viljesbegrebet, der afslører et slægtskab mellem Schopenhauer og Nietzsches filosofiske pessimisme og pessimismen i den klassiske teknologifilosofi, hvor viljen nu bl.a. fortolkes som manifesteret teknologi. Pessimismen har dermed fået et konkret sigte. Den er blevet teknologipessimisme.
Mere forsøgsvist ønsker afhandlingen at bidrage til at legitimere og aktualisere teknologipessimismen, og gennem filosofisk rekonstruktion bringe den ud af den malstrøm af banalpsykologiske konnotationer, som den er havnet i. Måske teknologipessimisme også kan sige et og andet i dag, lære os at omsætte sortsyn til klarsyn?
Original languageDanish
PublisherAarhus Universitet, Institut for Kommunikation og Kultur - Informationsvidenskab
Number of pages314
Publication statusPublished - 2015

Cite this