Sundhedspædagogik hænger uløseligt sammen med definitionen af sundhedsbegrebet, altså den forståelse af sundhed og det mål for sundhed, som er udgangspunktet for den konkrete sundhedspædagogisk praksis. Kapitlet indledes med en drøftelse af, hvad sundhed kan siges at være på et kontinuum, der spænder fra forebyggelse til sundhedsfremme. Med dette kontinuum indikeres det, at forfatteren anser forebyggelse og sundhedsfremme som to væsensforskellige udgangspunkter for sundhedspædagogisk tænkning og praksis. Kontinuummet indrammer desuden sygeplejerskens udfordring, hvor den sundhedspædagogiske opgave handler om at kunne navigere i et krydspres mellem borgerens hverdagslige perspektiver på sundhed på den ene side og sundhedsvæsenets krav og forventninger om, at sygeplejersken arbejder med udgangspunkt i en evidensbaseret og dermed vidensbaseret praksis. Imidlertid er et af kapitlets hovedbudskaber, at både forebyggelse og sundhedsfremme er evidensbaserede begreber, der i en sundhedspædagogisk praksis kan eksistere side om side.