Sundhed, bevægelse og læring

TY - ICOMM

T1 - Sundhed, bevægelse og læring

AU - Wistoft, Karen

AU - Roed Otte, Camilla

PY - 2011/1/17

Y1 - 2011/1/17

N2 - Skolen er det offentlige sted, hvor børn og unge tilbringer flest vågne timer, og derfor spiller skolen en vigtig rolle for deres udvikling. Det betyder blandt andet, at skolen har et ansvar for sundhed, udvikling og læring, hvilket også fremgår af folkeskolens formålsparagraf om sundhedsundervisning udarbejdet af Undervisningsministeriet. Der er flere grunde til, at man i skolen skal fokusere mere på sundhed og blive bedre til at inddrage bevægelse i undervisningen. For det første vil det medføre, at færre børn bliver overvægtige. Ifølge Sundhedsstyrelsen er hvert femte barn i dag overvægtigt, og selvom antallet af overvægtige børn ikke stiger så kraftigt længere, har vi stadig en stor gruppe overvægtige børn, som er i risikogruppen for at få diverse fedmerelaterede sygdomme og for at mistrives i skolen. For det andet viser undersøgelser, at fysisk aktivitet og læring hænger sammen, at høj intelligens og god kondition formentlig har en sammenhæng, og at inaktive børn (både de normalvægtige og de overvægtige) opfatter sig selv som mindre glade, mere trætte og mere ensomme end andre børn. Derfor vil mere bevægelse i undervisningen sandsynligvis komme mange elever til gode. Børn har en medfødt lyst til at bevæge sig, men gennem opvæksten bliver lysten neddæmpet for mange børn. Det kan skyldes vores hang til teknologiske hjælpemidler, der i vidt omfang indebærer, at vi bevæger os mindre (bil i stedet for at gå eller cykle, elevator i stedet for trapper, TV, computer osv.), og derfor har børn (og voksne) i dag mange muligheder for spændende og sjove stillesiddende aktiviteter. Et mål i skolen må derfor være at holde liv i elevernes naturlige lyst til at bevæge sig. Ifølge Fødevarestyrelsen peger undersøgelser på, at børns kost og evne til at opfatte, lagre og bearbejde information hænger sammen. Derfor spiller kost også en stor rolle for, om børnene er ”parate” til at modtage undervisning i skolen. Hvor sammenhængen mellem motion og læring/trivsel er forholdsvis klar, er sammenhængen mellem kost og læring/trivsel mindre klar. Man må stadig sætte spørgsmålstegn ved, om det er sunde kostvaner, der fører til trivsel, eller er det omvendt? Gode grunde taler altså for at få børn til at bevæge sig mere i skolen, både i undervisningen og i frikvartererne, samt at fokusere på den mad, der indtages både i skolen og derhjemme.

AB - Skolen er det offentlige sted, hvor børn og unge tilbringer flest vågne timer, og derfor spiller skolen en vigtig rolle for deres udvikling. Det betyder blandt andet, at skolen har et ansvar for sundhed, udvikling og læring, hvilket også fremgår af folkeskolens formålsparagraf om sundhedsundervisning udarbejdet af Undervisningsministeriet. Der er flere grunde til, at man i skolen skal fokusere mere på sundhed og blive bedre til at inddrage bevægelse i undervisningen. For det første vil det medføre, at færre børn bliver overvægtige. Ifølge Sundhedsstyrelsen er hvert femte barn i dag overvægtigt, og selvom antallet af overvægtige børn ikke stiger så kraftigt længere, har vi stadig en stor gruppe overvægtige børn, som er i risikogruppen for at få diverse fedmerelaterede sygdomme og for at mistrives i skolen. For det andet viser undersøgelser, at fysisk aktivitet og læring hænger sammen, at høj intelligens og god kondition formentlig har en sammenhæng, og at inaktive børn (både de normalvægtige og de overvægtige) opfatter sig selv som mindre glade, mere trætte og mere ensomme end andre børn. Derfor vil mere bevægelse i undervisningen sandsynligvis komme mange elever til gode. Børn har en medfødt lyst til at bevæge sig, men gennem opvæksten bliver lysten neddæmpet for mange børn. Det kan skyldes vores hang til teknologiske hjælpemidler, der i vidt omfang indebærer, at vi bevæger os mindre (bil i stedet for at gå eller cykle, elevator i stedet for trapper, TV, computer osv.), og derfor har børn (og voksne) i dag mange muligheder for spændende og sjove stillesiddende aktiviteter. Et mål i skolen må derfor være at holde liv i elevernes naturlige lyst til at bevæge sig. Ifølge Fødevarestyrelsen peger undersøgelser på, at børns kost og evne til at opfatte, lagre og bearbejde information hænger sammen. Derfor spiller kost også en stor rolle for, om børnene er ”parate” til at modtage undervisning i skolen. Hvor sammenhængen mellem motion og læring/trivsel er forholdsvis klar, er sammenhængen mellem kost og læring/trivsel mindre klar. Man må stadig sætte spørgsmålstegn ved, om det er sunde kostvaner, der fører til trivsel, eller er det omvendt? Gode grunde taler altså for at få børn til at bevæge sig mere i skolen, både i undervisningen og i frikvartererne, samt at fokusere på den mad, der indtages både i skolen og derhjemme.

M3 - Udgivelser på nettet - Net-publikation

ER -