Status for tajgasædgæssenes brug af Vinge og Nørreådalen i vinteren 2023/2024

Research output: Book/anthology/dissertation/reportReportCommissioned

56 Downloads (Pure)

Abstract

I vinteren 2023/2024 har DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, som led i et adaptivt forvaltningsprojekt, overvåget bestanden af tajgasædgæs i området omkring Nørreådalen og Vinge. Overvågningen er sket ved en kombination af tællinger og sporinger af GPS-mærkede individer. Undersøgelserne har vist, at en stor del af tajgasædgæssene besøgte
Nørreådalen/Vinge i løbet af vinteren. Selve Nørreådalen udgør kernelokaliteten lokalt både dag og nat, og her fouragerer gæssene hovedsageligt på græsarealer. I kolde perioder fouragerer gæssene desuden i større antal på vintersæd i Vingeområdet. Et 83 ha stort areal ved Vinge, som forvaltes for at tilgodese gæssene, har været flittigt brugt i kolde perioder gennem vinteren, og lader til at virke efter hensigten i baseline-situationen inden den planlagte etablering af en tilstødende energiklynge. Målinger af lokale flyvehøjder ved gæssenes flyvninger mellem Nørreådalen og Vinge, viser at de fleste flyvninger finder sted i højder mellem 60 og 100 m. I det videre arbejde med at sikre tajgasædgæssenes eksistensgrundlag i projektområdet, anbefales det at fokusere på Nørreådalen, som i forvejen udgør de vigtigste område for bestanden lokalt.
Original languageDanish
PublisherAarhus University, DCE - Danish Centre for Environment and Energy
Number of pages19
ISBN (Electronic)978-87-7156-876-9
Publication statusPublished - 2024
SeriesTeknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Number317
Volume2024
ISSN2244-999X

Cite this