Projects per year
Abstract
Formålet med artiklen er at undersøge brugen af digitale teknologier i sprogfag med henblik på at komme nærmere på en forståelse af digitale teknologier i en sprogdidaktisk rammesætning. Dette undersøges gennem to empiriske studier af anvendelsen af digitale værktøjer i fremmed-sprogsundervisningen henholdsvis i grundskolen og inden for ungdomsuddannelser. Under-søgelserne identificerer fire forskellige typer af aktiviteter i elevernes brug af digitale værktøjer i deres arbejde med sprog. Eleverne anvender digitale værktøjer til at: øve, udforske, deltage og opdage. På baggrund af undersøgelsernes resultater diskuterer artiklen, hvordan en sprogfaglig teknologiforståelse kan begrebsliggøres og karakteriseres i en dansk fremmedsprogsundervisnings-kontekst. I forlængelse af resultaterne foreslår artiklen en terminologi for digitale sprogteknologier og dermed for centrale begreber for en sprogfaglig tilgang til teknologiforståelse inden for fremmedsprog. Gennem denne terminologi for digitale sprogteknologier sigter artiklen mod at karakterisere (og diskutere) den forståelse af og viden om teknologi, som elever og lærere skal have inden for fremmedsprog. Terminologien for digitale sprogteknologier består af: Øverum, Værktøjer til sprogarbejde, Kommunikationsmedier og Kanaler til kultur.
Original language | Danish |
---|---|
Journal | Læring og medier (LOM) |
Volume | 16 |
Issue | 28 |
Number of pages | 23 |
ISSN | 1903-248X |
DOIs | |
Publication status | Published - Jun 2023 |
Projects
- 1 Finished
-
FREMDitSPROG: Digitale teknologier i gymnasiets fremmedsprogsundervisning
Dalsgaard, C. (Participant), Caviglia, F. (Participant), Thomsen, M. B. (Participant) & Boie, M. A. K. (Participant)
01/08/2020 → 01/07/2022
Project: Research