Projects per year
Abstract
Nedlukningen af det danske samfund i foråret 2020 medførte drastiske ændringer af hverdagen for børnefamilier, der nu skulle balancere skole, arbejde og familieliv på én gang inden for hjemmets fysiske rammer. Nye rutiner, roller og samværsformer skulle opbygges, mens opgaver og forpligtelser over for det omgivende samfund stadig skulle indfries. Ændrede forhold omkring smitterisiko og social kontakt skulle omstættes til nye tanke- og handlemønstre.
Med afsæt i kvalitative interviews, videodagbøger, fotos og tekster produceret blandt 50 familier fra hele Danmark i april og maj 2020 udforsker vi i denne artikel, hvordan børn, unge og forældre reagerede og organiserede sig under den tidlige nedlukning af det danske samfund. Det er slående hvor mange fotos af hjemmelavede skemaer for familiemedlemmers forskellige aktiviteter, vi har fået tilsendt. Vi vil i vores analyser tage afsæt i disse skemaer, idet de udgør en interessant kobling af materielle, temporale, sociale og moralske dimensioner af familiers hverdagsliv og organisering under nedlukningen.
Inspireret af hverdagslivsorienteret familieforskning (Dannesboe 2016; Kousholt 2011; Winther et al 2014) og antropologiske studier af moralske dannelsesprocesser (Mattingly 2014; Mattingly et al 2018) diskuterer vi, hvordan familielivet konkret ændres og praktiseres i mødet med omskiftelige livsvilkår og øget uvished – og hvordan nye fortolkninger af familien, dens betydning og muligheder opstår i takt med samfundets gennemgribende forandringer. Hermed understreger vi forandring og bevægelser i de måder, familielivet praktiseres på, såvel som familielivets kulturelle og historiske forankring (Davidoff 2012; Gillis 1996, Morgan 1996, 2011; Smart & Neale 1999).
| Original language | Danish |
|---|---|
| Journal | Dansk pædagogisk tidsskrift |
| Issue | 2 |
| Pages (from-to) | 9-30 |
| Number of pages | 22 |
| ISSN | 0904-2393 |
| Publication status | Published - Jun 2021 |
Projects
- 2 Finished
-
Familieliv i en coronatid
Winther, I. W. (Project manager), Dannesboe, K. I. (Participant), Clemensen, N. (Participant), Kousholt, D. (Participant) & Jørgensen, N. J. (Participant)
15/03/2020 → 31/08/2023
Project: Research
-
Familieliv i en coronatid
Winther, I. W. (PI), Dannesboe, K. I. (Participant), Clemensen, N. (Participant), Kousholt, D. (Participant) & Jørgensen, N. J. (Participant)
11/03/2020 → 11/03/2024
Project: Research
Research output
- 1 Journal article
-
Familieliv i krise og forandring. Betydningen af pandemi og klimaforandringer for forældreskabsidealer i Danmark
Jørgensen, N. J., Dannesboe, K. I., Kousholt, D., Clemensen, N. & Winther, I. W., Apr 2024, In: Barn – Forskning om barn og barndom i Norden. 42, 1, p. 6–21Research output: Contribution to journal/Conference contribution in journal/Contribution to newspaper › Journal article › Research › peer-review
Open Access