Department of Economics and Business Economics

SIFI-banker er dårligt rustet til Corona-krisen

Research output: Working paperResearch

Documents

  • wp20_02

    Final published version, 988 KB, PDF document

Baseret på det markedsopgjorte solvensmål MSolvens er alle landets børsnoterede SIFI-banker med hovedsæde i Danmark, dvs. Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank og Spar Nord, gået i rødt pr. 31.03.20. Ultimo 2019, hvor Corona-krisen ikke spillede en rolle hos nogen, herunder på aktiemarkedet, var Danske Bank og Sydbank allerede gået i rødt, og Jyske Bank var godt på vej. Denne forværring af SIFI-bankernes markedsbaserede soliditet startede allerede ultimo 2017. Baseret på markedsdata er der en betydelig risiko for, at vi igen kan komme til at opleve en bankkrise i Danmark. Men situationen er væsentlig anderledes end under den danske bankkrise 2008-2013. I dag er det de største banker, der fremstår mest risikable. 14 (ud af 18) af de små og mellemstore banker er stadig ganske solide. I modsætning til perioden op til den danske bankkrise måler vi denne gang indtil videre ingen væsentlig forøgelse af risikoen på bankernes udlån. Det giver mening, idet vi denne gang ikke har haft en forudgående ukontrollabel udlånsvækst i bankerne. Faldet i SIFI-bankernes soliditet er alene drevet af dårlig rentabilitet i bankerne og store udlodninger til aktionærerne. Under den danske bankkrise blev bankernes dårlige soliditet prompte straffet ved, at bankerne ikke kunne få refinansieret deres indlånsunderskud på 500-750 mia. kr. I dag har bankerne derimod et indlånsoverskud af godt og vel samme størrelsesorden. Så denne gang gives der mere tid til at håndtere situationen velovervejet. Men vi står i en uheldig situation med en verdensomspændende Corona-krise og et mere end svagt dansk bankvæsen.
Original languageDanish
Place of publicationAarhus
PublisherInstitut for Økonomi, Aarhus Universitet
Number of pages16
Publication statusPublished - 2020
SeriesManagement Working Papers
Number2020-02

See relations at Aarhus University Citationformats

Download statistics

No data available

ID: 188902617