Selvbestemmelsesteorien - om selvet

Ib Ravn (Producer)

Research output: Non-textual formPictures, Video and sound recordings (digital)Education

3640 Downloads (Pure)

Abstract

Selvet er den størrelse i personen, der holder sammen på det hele. Det er relevant i en tid, hvor tusinde muligheder trækker i os fra alle sider, og det kan være svært for mange at finde ro, fokus og grounding. Hvem er jeg, og hvad skal jeg? Trods navnet er selvbestemmelsesteorien (Self-Determination Theory, SDT) ikke primært en teori om selvet. Det er en motivationspsykologi, der undersøger, hvad der motiverer mennesker til at handle som de gør. SDT’s grundlæggere Edward L. Deci og Richard M. Ryan har dog i et par artikler skitseret en uhyre interessant motivationspsykologisk tilgang til selvet og dets dannelse, som præsenteres her. Deci og Ryan betjener sig af de tre generelle måder, som SDT påpeger, at et mennesker indoptager omverdenens værdier og normer på, nemlig gennem ”introjiceret”, identificeret og integreret regulering - i den proces, hvor personen forsøger at opbygge og et helt og stabilt selv. Det lykkes mere eller mindre godt, og spektret af uheldig fragmentering til vellykket integration kortlægges af SDT. Oversigt over nærværende forelæsning om selvet: 1. Selvbestemmelsesteorien 2. Selvet: Indkredsning 3. Handles der fra selvet eller ej? 4. Selvet formes gennem internalisering 5. Introjekter er fragmenter uden for selvet 6. Identifikationer afboxes måske 7. Integrerede aspekter indgår i selvets helhed 8. Selvet: Grænser for hvad der kan integreres? 9. Psykopatologi: når introjekter eller dysregulering hersker? 10. To implikationer for velfærdsprofessionelle 11. Implikationer for organisation og arbejde 12. Opsamling: SDT’s teori om selvet 13-14. Litteratur Kilder: Deci, E. L., & Ryan, R. M. (1991). A motivational approach to self: Integration in personality. I: R. A. Dienstbier (red.): Current theory and research in motivation, vol. 38. Nebraska Symposium on Motivation, 1990: Perspectives on motivation (pp. 237-288). Lincoln, NE: University of Nebraska Press. Ryan, R. M., Deci, E. L., Grolnick, W. S. and La Guardia, J. G. (2015). The significance of autonomy and autonomy support in psychological development and psychopathology (s. 795-849), in D. Cicchetti and D. J. Cohen (red.): Developmental Psychopathology. Volume One: Theory and Method. Second Edition.
Original languageDanish
Publication date2018
Place of publicationEmdrup
Media of outputVideo
Size1:20:58 hrs.
Publication statusPublished - 2018

Cite this