Research output: Contribution to journal/Conference contribution in journal/Contribution to newspaper › Journal article › Research › peer-review
Sammen undgår vi klager : et udviklingsprojekt mellem to kommuner. / Juhl, Andreas Granhof; Madsen, Birgitte ; Schrøder, Karina Amtkjær.
In: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, Vol. 4, 4, 2015, p. 26-40.Research output: Contribution to journal/Conference contribution in journal/Contribution to newspaper › Journal article › Research › peer-review
}
TY - JOUR
T1 - Sammen undgår vi klager
T2 - et udviklingsprojekt mellem to kommuner
AU - Juhl, Andreas Granhof
AU - Madsen, Birgitte
AU - Schrøder, Karina Amtkjær
PY - 2015
Y1 - 2015
N2 - “Sammen undgår vi klager” er navnet på et større udviklingsprojekt gennem- ført af Odense og Sønderborg Kommune med støtte fra Trygfonden. Artiklen viser, hvordan “Odense-modellen” blev udviklet som en ny måde at arbejde med specialundervisningsafgørelser. Odense-modellen indeholder 4 klart definerede elementer og bygger på dialogiske principper, der går langt videre end det, der kræves rent lovgivningsmæssigt. Modellen har medført fald i antal af indstillinger til specialundervisning og et fravær af klager i de sidste seks år.Disse bemærkelsesværdige resultater blev startskuddet til et samarbejde med Sønderborg kommune, der på daværende tidspunkt havde en kedelig danmarksrekord i flest klagesager. På den måde fik udviklingsprojektet to hovedformål:1) Ved at afprøve Odense-modellen i en anden kommune blev det undersøgt, om de beskrevne elementer rent faktisk er virksomme. Dvs. om Odense- modellen virker i en anden sammenhæng end der, hvor modellen er ud- viklet. Vi vil vise, at modellen har været virksom i Sønderborg, hvor an- tallet af klager til Klagenævnet er faldet til 0.2) Ved at arbejde med at overføre modellen er det undersøgt, om og hvordan læring mellem kommuner er mulig. Med de beskrevne effekter vil vi ar- gumentere for, at læring mellem kommuner er mulig. Og vi vil i artiklen beskrive “Odense-Sønderborg modellen for tværkommunal læring”.Ud over disse to hovedformål, har udviklingsprojektet kastet yderligere ud- bytte af sig. For det første har er der undersøgt, om organisationer andre steder gennem lignende praksisser opnår samme resultater. Vi vil i artiklen beskrive erfaringer fra et hollandsk udviklingsprojekt, som har arbejdet med en lignende tilgang til borgere og opnået tilsvarende resultater. Dette styrker Odense-modellens validitet.For det andet er erfaringerne i både Odense og Sønderborg, at det arbejde der begyndte som et ønske om at reducere klager har ført til en organisa- tionsudvikling, der har implikationer langt bredere end klagereduktion. Selvom dette ikke var en del af den oprindelige motivation for at lave ud- viklingsprojektet, vurderer vi som forfattere, at denne del er meget relevant. Derfor vil vi bruge den afsluttende del af artiklen på at beskrive, hvordan arbejdet med at reducere klager har ført til en generel udvikling af den psy- kologfaglige praksis og samarbejdet mellem skole, PPR og forældre omkring inkluderende tiltag og visitation til specialtilbud. Vi vil vise, hvordan forud- sætningen for at skabe disse bemærkelsesværdige resultater med klager har været at supplere de formelle og lovmæssige krav med en systematiseret og dialogbaseret tilgang til samarbejde med forældre for at skabe bedre forstå- else for børnenes behov. I den afsluttende perspektivering vil vi sammenfatte dette til en argumentation for en generel øgning af det dialogiske princip som styringsteknologi og en forståelse af medarbejderrollen ud fra dobbeltpositi- onsmodellen: at medarbejderen på én gang arbejder både som myndighed og som bemyndigende af forældrene.
AB - “Sammen undgår vi klager” er navnet på et større udviklingsprojekt gennem- ført af Odense og Sønderborg Kommune med støtte fra Trygfonden. Artiklen viser, hvordan “Odense-modellen” blev udviklet som en ny måde at arbejde med specialundervisningsafgørelser. Odense-modellen indeholder 4 klart definerede elementer og bygger på dialogiske principper, der går langt videre end det, der kræves rent lovgivningsmæssigt. Modellen har medført fald i antal af indstillinger til specialundervisning og et fravær af klager i de sidste seks år.Disse bemærkelsesværdige resultater blev startskuddet til et samarbejde med Sønderborg kommune, der på daværende tidspunkt havde en kedelig danmarksrekord i flest klagesager. På den måde fik udviklingsprojektet to hovedformål:1) Ved at afprøve Odense-modellen i en anden kommune blev det undersøgt, om de beskrevne elementer rent faktisk er virksomme. Dvs. om Odense- modellen virker i en anden sammenhæng end der, hvor modellen er ud- viklet. Vi vil vise, at modellen har været virksom i Sønderborg, hvor an- tallet af klager til Klagenævnet er faldet til 0.2) Ved at arbejde med at overføre modellen er det undersøgt, om og hvordan læring mellem kommuner er mulig. Med de beskrevne effekter vil vi ar- gumentere for, at læring mellem kommuner er mulig. Og vi vil i artiklen beskrive “Odense-Sønderborg modellen for tværkommunal læring”.Ud over disse to hovedformål, har udviklingsprojektet kastet yderligere ud- bytte af sig. For det første har er der undersøgt, om organisationer andre steder gennem lignende praksisser opnår samme resultater. Vi vil i artiklen beskrive erfaringer fra et hollandsk udviklingsprojekt, som har arbejdet med en lignende tilgang til borgere og opnået tilsvarende resultater. Dette styrker Odense-modellens validitet.For det andet er erfaringerne i både Odense og Sønderborg, at det arbejde der begyndte som et ønske om at reducere klager har ført til en organisa- tionsudvikling, der har implikationer langt bredere end klagereduktion. Selvom dette ikke var en del af den oprindelige motivation for at lave ud- viklingsprojektet, vurderer vi som forfattere, at denne del er meget relevant. Derfor vil vi bruge den afsluttende del af artiklen på at beskrive, hvordan arbejdet med at reducere klager har ført til en generel udvikling af den psy- kologfaglige praksis og samarbejdet mellem skole, PPR og forældre omkring inkluderende tiltag og visitation til specialtilbud. Vi vil vise, hvordan forud- sætningen for at skabe disse bemærkelsesværdige resultater med klager har været at supplere de formelle og lovmæssige krav med en systematiseret og dialogbaseret tilgang til samarbejde med forældre for at skabe bedre forstå- else for børnenes behov. I den afsluttende perspektivering vil vi sammenfatte dette til en argumentation for en generel øgning af det dialogiske princip som styringsteknologi og en forståelse af medarbejderrollen ud fra dobbeltpositi- onsmodellen: at medarbejderen på én gang arbejder både som myndighed og som bemyndigende af forældrene.
M3 - Tidsskriftartikel
VL - 4
SP - 26
EP - 40
JO - Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift
JF - Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift
SN - 1903-0002
M1 - 4
ER -