Aarhus University Seal

Sammen undgår vi klager: et udviklingsprojekt mellem to kommuner

Research output: Contribution to journal/Conference contribution in journal/Contribution to newspaperJournal articleResearchpeer-review

Standard

Sammen undgår vi klager : et udviklingsprojekt mellem to kommuner. / Juhl, Andreas Granhof; Madsen, Birgitte ; Schrøder, Karina Amtkjær.

In: Pæda­gogisk Psykologisk Tidsskrift, Vol. 4, 4, 2015, p. 26-40.

Research output: Contribution to journal/Conference contribution in journal/Contribution to newspaperJournal articleResearchpeer-review

Harvard

Juhl, AG, Madsen, B & Schrøder, KA 2015, 'Sammen undgår vi klager: et udviklingsprojekt mellem to kommuner', Pæda­gogisk Psykologisk Tidsskrift, vol. 4, 4, pp. 26-40.

APA

Juhl, A. G., Madsen, B., & Schrøder, K. A. (2015). Sammen undgår vi klager: et udviklingsprojekt mellem to kommuner. Pæda­gogisk Psykologisk Tidsskrift, 4, 26-40. [4].

CBE

Juhl AG, Madsen B, Schrøder KA. 2015. Sammen undgår vi klager: et udviklingsprojekt mellem to kommuner. Pæda­gogisk Psykologisk Tidsskrift. 4:26-40.

MLA

Juhl, Andreas Granhof, Birgitte Madsen and Karina Amtkjær Schrøder. "Sammen undgår vi klager: et udviklingsprojekt mellem to kommuner". Pæda­gogisk Psykologisk Tidsskrift. 2015, 4. 26-40.

Vancouver

Juhl AG, Madsen B, Schrøder KA. Sammen undgår vi klager: et udviklingsprojekt mellem to kommuner. Pæda­gogisk Psykologisk Tidsskrift. 2015;4:26-40. 4.

Author

Juhl, Andreas Granhof ; Madsen, Birgitte ; Schrøder, Karina Amtkjær. / Sammen undgår vi klager : et udviklingsprojekt mellem to kommuner. In: Pæda­gogisk Psykologisk Tidsskrift. 2015 ; Vol. 4. pp. 26-40.

Bibtex

@article{97e594f2166f4d6482e89f92b737ced7,
title = "Sammen undg{\aa}r vi klager: et udviklingsprojekt mellem to kommuner",
abstract = "“Sammen undg{\aa}r vi klager” er navnet p{\aa} et st{\o}rre udviklingsprojekt gennem- f{\o}rt af Odense og S{\o}nderborg Kommune med st{\o}tte fra Trygfonden. Artiklen viser, hvordan “Odense-modellen” blev udviklet som en ny m{\aa}de at arbejde med specialundervisningsafg{\o}relser. Odense-modellen indeholder 4 klart definerede elementer og bygger p{\aa} dialogiske principper, der g{\aa}r langt videre end det, der kr{\ae}ves rent lovgivningsm{\ae}ssigt. Modellen har medf{\o}rt fald i antal af indstillinger til specialundervisning og et frav{\ae}r af klager i de sidste seks {\aa}r.Disse bem{\ae}rkelsesv{\ae}rdige resultater blev startskuddet til et samarbejde med S{\o}nderborg kommune, der p{\aa} dav{\ae}rende tidspunkt havde en kedelig danmarksrekord i flest klagesager. P{\aa} den m{\aa}de fik udviklingsprojektet to hovedform{\aa}l:1) Ved at afpr{\o}ve Odense-modellen i en anden kommune blev det unders{\o}gt, om de beskrevne elementer rent faktisk er virksomme. Dvs. om Odense- modellen virker i en anden sammenh{\ae}ng end der, hvor modellen er ud- viklet. Vi vil vise, at modellen har v{\ae}ret virksom i S{\o}nderborg, hvor an- tallet af klager til Klagen{\ae}vnet er faldet til 0.2) Ved at arbejde med at overf{\o}re modellen er det unders{\o}gt, om og hvordan l{\ae}ring mellem kommuner er mulig. Med de beskrevne effekter vil vi ar- gumentere for, at l{\ae}ring mellem kommuner er mulig. Og vi vil i artiklen beskrive “Odense-S{\o}nderborg modellen for tv{\ae}rkommunal l{\ae}ring”.Ud over disse to hovedform{\aa}l, har udviklingsprojektet kastet yderligere ud- bytte af sig. For det f{\o}rste har er der unders{\o}gt, om organisationer andre steder gennem lignende praksisser opn{\aa}r samme resultater. Vi vil i artiklen beskrive erfaringer fra et hollandsk udviklingsprojekt, som har arbejdet med en lignende tilgang til borgere og opn{\aa}et tilsvarende resultater. Dette styrker Odense-modellens validitet.For det andet er erfaringerne i b{\aa}de Odense og S{\o}nderborg, at det arbejde der begyndte som et {\o}nske om at reducere klager har f{\o}rt til en organisa- tionsudvikling, der har implikationer langt bredere end klagereduktion. Selvom dette ikke var en del af den oprindelige motivation for at lave ud- viklingsprojektet, vurderer vi som forfattere, at denne del er meget relevant. Derfor vil vi bruge den afsluttende del af artiklen p{\aa} at beskrive, hvordan arbejdet med at reducere klager har f{\o}rt til en generel udvikling af den psy- kologfaglige praksis og samarbejdet mellem skole, PPR og for{\ae}ldre omkring inkluderende tiltag og visitation til specialtilbud. Vi vil vise, hvordan forud- s{\ae}tningen for at skabe disse bem{\ae}rkelsesv{\ae}rdige resultater med klager har v{\ae}ret at supplere de formelle og lovm{\ae}ssige krav med en systematiseret og dialogbaseret tilgang til samarbejde med for{\ae}ldre for at skabe bedre forst{\aa}- else for b{\o}rnenes behov. I den afsluttende perspektivering vil vi sammenfatte dette til en argumentation for en generel {\o}gning af det dialogiske princip som styringsteknologi og en forst{\aa}else af medarbejderrollen ud fra dobbeltpositi- onsmodellen: at medarbejderen p{\aa} {\'e}n gang arbejder b{\aa}de som myndighed og som bemyndigende af for{\ae}ldrene.",
author = "Juhl, {Andreas Granhof} and Birgitte Madsen and Schr{\o}der, {Karina Amtkj{\ae}r}",
year = "2015",
language = "Dansk",
volume = "4",
pages = "26--40",
journal = "P{\ae}dagogisk Psykologisk Tidsskrift",
issn = "1903-0002",
publisher = "Forlaget Skolepsykologi",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Sammen undgår vi klager

T2 - et udviklingsprojekt mellem to kommuner

AU - Juhl, Andreas Granhof

AU - Madsen, Birgitte

AU - Schrøder, Karina Amtkjær

PY - 2015

Y1 - 2015

N2 - “Sammen undgår vi klager” er navnet på et større udviklingsprojekt gennem- ført af Odense og Sønderborg Kommune med støtte fra Trygfonden. Artiklen viser, hvordan “Odense-modellen” blev udviklet som en ny måde at arbejde med specialundervisningsafgørelser. Odense-modellen indeholder 4 klart definerede elementer og bygger på dialogiske principper, der går langt videre end det, der kræves rent lovgivningsmæssigt. Modellen har medført fald i antal af indstillinger til specialundervisning og et fravær af klager i de sidste seks år.Disse bemærkelsesværdige resultater blev startskuddet til et samarbejde med Sønderborg kommune, der på daværende tidspunkt havde en kedelig danmarksrekord i flest klagesager. På den måde fik udviklingsprojektet to hovedformål:1) Ved at afprøve Odense-modellen i en anden kommune blev det undersøgt, om de beskrevne elementer rent faktisk er virksomme. Dvs. om Odense- modellen virker i en anden sammenhæng end der, hvor modellen er ud- viklet. Vi vil vise, at modellen har været virksom i Sønderborg, hvor an- tallet af klager til Klagenævnet er faldet til 0.2) Ved at arbejde med at overføre modellen er det undersøgt, om og hvordan læring mellem kommuner er mulig. Med de beskrevne effekter vil vi ar- gumentere for, at læring mellem kommuner er mulig. Og vi vil i artiklen beskrive “Odense-Sønderborg modellen for tværkommunal læring”.Ud over disse to hovedformål, har udviklingsprojektet kastet yderligere ud- bytte af sig. For det første har er der undersøgt, om organisationer andre steder gennem lignende praksisser opnår samme resultater. Vi vil i artiklen beskrive erfaringer fra et hollandsk udviklingsprojekt, som har arbejdet med en lignende tilgang til borgere og opnået tilsvarende resultater. Dette styrker Odense-modellens validitet.For det andet er erfaringerne i både Odense og Sønderborg, at det arbejde der begyndte som et ønske om at reducere klager har ført til en organisa- tionsudvikling, der har implikationer langt bredere end klagereduktion. Selvom dette ikke var en del af den oprindelige motivation for at lave ud- viklingsprojektet, vurderer vi som forfattere, at denne del er meget relevant. Derfor vil vi bruge den afsluttende del af artiklen på at beskrive, hvordan arbejdet med at reducere klager har ført til en generel udvikling af den psy- kologfaglige praksis og samarbejdet mellem skole, PPR og forældre omkring inkluderende tiltag og visitation til specialtilbud. Vi vil vise, hvordan forud- sætningen for at skabe disse bemærkelsesværdige resultater med klager har været at supplere de formelle og lovmæssige krav med en systematiseret og dialogbaseret tilgang til samarbejde med forældre for at skabe bedre forstå- else for børnenes behov. I den afsluttende perspektivering vil vi sammenfatte dette til en argumentation for en generel øgning af det dialogiske princip som styringsteknologi og en forståelse af medarbejderrollen ud fra dobbeltpositi- onsmodellen: at medarbejderen på én gang arbejder både som myndighed og som bemyndigende af forældrene.

AB - “Sammen undgår vi klager” er navnet på et større udviklingsprojekt gennem- ført af Odense og Sønderborg Kommune med støtte fra Trygfonden. Artiklen viser, hvordan “Odense-modellen” blev udviklet som en ny måde at arbejde med specialundervisningsafgørelser. Odense-modellen indeholder 4 klart definerede elementer og bygger på dialogiske principper, der går langt videre end det, der kræves rent lovgivningsmæssigt. Modellen har medført fald i antal af indstillinger til specialundervisning og et fravær af klager i de sidste seks år.Disse bemærkelsesværdige resultater blev startskuddet til et samarbejde med Sønderborg kommune, der på daværende tidspunkt havde en kedelig danmarksrekord i flest klagesager. På den måde fik udviklingsprojektet to hovedformål:1) Ved at afprøve Odense-modellen i en anden kommune blev det undersøgt, om de beskrevne elementer rent faktisk er virksomme. Dvs. om Odense- modellen virker i en anden sammenhæng end der, hvor modellen er ud- viklet. Vi vil vise, at modellen har været virksom i Sønderborg, hvor an- tallet af klager til Klagenævnet er faldet til 0.2) Ved at arbejde med at overføre modellen er det undersøgt, om og hvordan læring mellem kommuner er mulig. Med de beskrevne effekter vil vi ar- gumentere for, at læring mellem kommuner er mulig. Og vi vil i artiklen beskrive “Odense-Sønderborg modellen for tværkommunal læring”.Ud over disse to hovedformål, har udviklingsprojektet kastet yderligere ud- bytte af sig. For det første har er der undersøgt, om organisationer andre steder gennem lignende praksisser opnår samme resultater. Vi vil i artiklen beskrive erfaringer fra et hollandsk udviklingsprojekt, som har arbejdet med en lignende tilgang til borgere og opnået tilsvarende resultater. Dette styrker Odense-modellens validitet.For det andet er erfaringerne i både Odense og Sønderborg, at det arbejde der begyndte som et ønske om at reducere klager har ført til en organisa- tionsudvikling, der har implikationer langt bredere end klagereduktion. Selvom dette ikke var en del af den oprindelige motivation for at lave ud- viklingsprojektet, vurderer vi som forfattere, at denne del er meget relevant. Derfor vil vi bruge den afsluttende del af artiklen på at beskrive, hvordan arbejdet med at reducere klager har ført til en generel udvikling af den psy- kologfaglige praksis og samarbejdet mellem skole, PPR og forældre omkring inkluderende tiltag og visitation til specialtilbud. Vi vil vise, hvordan forud- sætningen for at skabe disse bemærkelsesværdige resultater med klager har været at supplere de formelle og lovmæssige krav med en systematiseret og dialogbaseret tilgang til samarbejde med forældre for at skabe bedre forstå- else for børnenes behov. I den afsluttende perspektivering vil vi sammenfatte dette til en argumentation for en generel øgning af det dialogiske princip som styringsteknologi og en forståelse af medarbejderrollen ud fra dobbeltpositi- onsmodellen: at medarbejderen på én gang arbejder både som myndighed og som bemyndigende af forældrene.

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 4

SP - 26

EP - 40

JO - Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift

JF - Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift

SN - 1903-0002

M1 - 4

ER -