Rekonstruktion i praksis – lidt bemærkninger om det nye ”værktøj” i konkurslovens § 10 a, stk. 8, og hensynet til kapitalejerne

Research output: Contribution to book/anthology/report/proceedingArticle in proceedingsResearch

Abstract

De danske regler om rekonstruktion blev indført i konkursloven i 2011 og havde udtrykkeligt til hensigt at skabe et regelsæt, der giver bedre indenretlige rammer og muligheder, for at levedygtige, men insolvente, virksomheder, kan undgå konkurs. Dette formål var også drivkraften bag ændringerne af konkursloven i 2021 og igen i 2022 i forbindelse med implementeringen af EU-rekonstruktionsdirektivet, hvor man endnu engang forsøgte at optimere regelsættet. Selvom der de seneste to år er sket en stigning i antallet af indledte rekonstruktioner, er udviklingen i antallet af indledte rekonstruktioner så minimal – særligt set i forhold til udviklingen i indledte konkursbehandlinger - at det næppe på baggrund heraf kan konkluderes, om de nyeste regler har medført, at flere virksomheder benytter rekonstruktionsinstituttet. Der synes dog at være en udbredt historiefortælling om, at nogle af de værktøjer, som blev indsat i 2021 og 2022, faktisk benyttes – og vil blive benyttet i fremtiden. Denne artikel har til formål at sætte fokus på et enkelt af disse værktøjer - adgangen til tvungen kapitalnedsættelse efter konkurslovens § 10 a, stk. 8. Der sættes særligt fokus på den balance, der er søgt skabt mellem kreditorerne og kapitalejerne, når selskabet er insolvent.
Original languageDanish
Title of host publicationNordisk Juristmøde 2024
Publication statusSubmitted - 2024
SeriesNordisk Juristmøde 2024

Cite this