Baggrund. Overflytning mellem afdelinger og hospitaler er et dagligdags fænomen i sundhedsvæsenet og inkluderer overflytning, tilbageflytning og modtagelse af en patient. For patienter og pårørende kan overflytning være en voldsom oplevelse. Forskning viser, at overflytning langt fra er en rutine for patient og pårørende; den kan være en lettelse og et tegn på bedring. Samtidig kan den også være skræmmende og stressende på grund af transport, uvished, forandring af personale og afdeling. Sygeplejersken har forpligtigelse til at tilrettelægge forhold ved overflytning så at overgangen bliver til størst mulig gavn for patient og pårørende.
Formål. Formålet med denne præsentation er at skabe viden om og interesse for, hvad en teoretisk tilgang, såsom transitions teori, betyder for klinisk praksis, og hvad teori betyder for sygeplejefaget generelt.
Metode. Præsentationen vil være en redegørelse af tre temaer, der vil sammenholdes og diskuteres: (1) forskning om overflytning, (2) Meleis transition teori, (3) transition teoriens betydning for forskningsresultater og teoriers betydning generelt for evidensbaseret praksis i klinisk sygepleje. Afsæt er blandt andet tre metasynteser foretaget af forskergruppen PRANSIT (Patient and Relative Transition in Transfer) om patienter og pårørendes oplevelser af overflytning mellem afdelinger og hospitaler. I disse metasynteser blev Meleis transitions teori om overgang brugt som teoretisk ramme.
Resultat. Overflytning er en urovækkende oplevelse, fordi forandring eller afsked kan komme uforberedt. Det nye sted kan være ukendt og modtagelsen give patienter og pårørende følelsen af ubetydelighed.
Den amerikanske sygeplejeteoretiker Afaf Meleis og hendes medarbejdere har gennem flere årtier udviklet teori om begrebet transition, et fænomen som de argumenterer for er centralt i sygeplejen. Når en person er i en overgangsfase (transition) - som ved en overflytning, kan sygeplejen gøre en forskel for patientens sundhedstilstand. Sygeplejens teoretiske udvikling har synliggjort den viden, der findes i faget. Den peger på behovet for videre forskning og for forsat udvikling af uddannelse og klinisk praksis.
Konklusion. Der findes i dag adskillige teorier, som beskriver begreber og fænomener i sygeplejen. Teorier har uden tvivl bidraget til evidens og systematisk tænkning i sygeplejefaget. Inddragelse af teorier i uddannelse og praksis har skabt en større forståelse for sygeplejens genstandsfelt, for betydningen af teori for praksis og omvendt. Ikke mindst har teorier fra Nightingale og frem til i dag, heriblandt transition teori, skabt forståelse for kerneopgaven i sygeplejen: patientplejen. Derfor er der afgørende for sygeplejersker, at have kendskab til, hvad transitions teori indebærer.