Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Øh(m) i samtalegrammatik.dk

Research output: Contribution to conferenceConference abstract for conferenceResearchpeer-review

Standard

Øh(m) i samtalegrammatik.dk. / Steensig, Jakob; Jørgensen, Maria; Bruun, Andrea; Miltersen, Ehm Hjorth; Sørensen, Søren Sandager.

2018. Abstract from 17. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, .

Research output: Contribution to conferenceConference abstract for conferenceResearchpeer-review

Harvard

Steensig, J, Jørgensen, M, Bruun, A, Miltersen, EH & Sørensen, SS 2018, 'Øh(m) i samtalegrammatik.dk', 11/10/2018 - 12/10/2018, .

APA

Steensig, J., Jørgensen, M., Bruun, A., Miltersen, E. H., & Sørensen, S. S. (2018). Øh(m) i samtalegrammatik.dk. Abstract from 17. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, .

CBE

Steensig J, Jørgensen M, Bruun A, Miltersen EH, Sørensen SS. 2018. Øh(m) i samtalegrammatik.dk. Abstract from 17. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, .

MLA

Vancouver

Steensig J, Jørgensen M, Bruun A, Miltersen EH, Sørensen SS. Øh(m) i samtalegrammatik.dk. 2018. Abstract from 17. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, .

Author

Steensig, Jakob ; Jørgensen, Maria ; Bruun, Andrea ; Miltersen, Ehm Hjorth ; Sørensen, Søren Sandager. / Øh(m) i samtalegrammatik.dk. Abstract from 17. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, .

Bibtex

@conference{016537b93b0f4383987a40dad108cb1f,
title = "{\O}h(m) i samtalegrammatik.dk",
abstract = "Ordet {\o}h(m) (udtalt med forskellige varianter af en mere eller mindre rundet halv-{\aa}ben vokal, med kortere og l{\ae}ngere varighed og med eller uden finalt -m, {\o}hm) er meget hyppigt i samtalesproget. Vi har efterh{\aa}nden et ganske godt indblik i hvad ordets interaktionelle funktioner kan v{\ae}re, og hvordan disse h{\ae}nger sammen med ordets placering: (1) i en turs (pr{\ae}-)begyndelse kan det angive at det der kommer efter {\o}h(m), kr{\ae}ver en l{\ae}ngere udredning, har et andet format end det forventelige og/eller er socialt problematisk (dispr{\ae}fereret), (2) inde i ytringer kan det angive at der er problemer med det der kommer lige efter {\o}h(m) (ords{\o}gningsmark{\o}r) eller det umiddelbart forudg{\aa}ende (reparaturmark{\o}r), (3) inde i ytringer kan det angive at det der kommer efter {\o}h(m), har en s{\ae}rlig status (er i fokus), (4) i starten af sekvenser kan det angive at der der kommer efter {\o}h(m), giver en grund til at sekvensen er n{\o}dvendig, og (5) i slutningen af ytringer kan det v{\ae}re (en del af) et trailoff, dvs. det viser at ytringen kan v{\ae}re slut selv om den ikke er formelt afsluttet (Br{\o}cker m.fl. 2012; Hamann & Lange 2011; samtalegrammatik.dk 2014). Men der er ogs{\aa} sp{\o}rgsm{\aa}l vi endnu ikke har et klart svar p{\aa}: (1) om der er begr{\ae}nsninger p{\aa} hvor {\o}h(m) kan forekomme, (2) om der er funktionel forskel p{\aa} {\o}h(m) og t{\o}vende forl{\ae}ngelser af ord, og (3) hvilken placering {\o}h(m) skal have i en komplet grammatik for dansk samtalesprog (som den vi er ved at opbygge p{\aa} samtalegrammatik.dk), b{\aa}de med hensyn til ordklasse-kategorisering og med hensyn til beskrivelsen af de interaktionelle funktioner. I vores opl{\ae}g vil vi is{\ae}r fokusere p{\aa} det sidste sp{\o}rgsm{\aa}l, med udgangspunkt i eksempler fra samtaledata og en kort redeg{\o}relse for opbygningen af samtalegrammatik.dk.Referencer:Br{\o}cker, Karen Kiil, Magnus Glenvad Tind Hamann, Maria J{\o}rgensen, Simon Bierring Lange, Nicholas Hedegaard Mikkelsen & Jakob Steensig. 2012. Samtalesprogets grammatik: fire f{\ae}nomener og nogle metodiske overvejelser. NyS 42: 10-40. Hamann, Magnus Glenvad Tind & Simon Biering Lange. 2011. {\O}h – den lille lyd vi alle kender. sprogmuseet.dk/grammatik-2/oh-den-lille-lyd-vi-alle-kender/ (set 14.9. 2018). samtalegrammatik.dk 2014. {\O}h(m). samtalegrammatik.au.dk/opslag-enkeltvisning/artikel/oehm/ (set 14.9. 2018). samtalegrammatik.dk 2018. Samtalegrammatik. samtalegrammatik.au.dk (set 14.9. 2018).",
author = "Jakob Steensig and Maria J{\o}rgensen and Andrea Bruun and Miltersen, {Ehm Hjorth} and S{\o}rensen, {S{\o}ren Sandager}",
note = "Navneliste opdateret efter hvem der holdt opl{\ae}gget; 17. M{\o}de om Udforskningen af Dansk Sprog, MUDS 17 ; Conference date: 11-10-2018 Through 12-10-2018",
year = "2018",
month = "10",
day = "12",
language = "Dansk",

}

RIS

TY - ABST

T1 - Øh(m) i samtalegrammatik.dk

AU - Steensig, Jakob

AU - Jørgensen, Maria

AU - Bruun, Andrea

AU - Miltersen, Ehm Hjorth

AU - Sørensen, Søren Sandager

N1 - Navneliste opdateret efter hvem der holdt oplægget

PY - 2018/10/12

Y1 - 2018/10/12

N2 - Ordet øh(m) (udtalt med forskellige varianter af en mere eller mindre rundet halv-åben vokal, med kortere og længere varighed og med eller uden finalt -m, øhm) er meget hyppigt i samtalesproget. Vi har efterhånden et ganske godt indblik i hvad ordets interaktionelle funktioner kan være, og hvordan disse hænger sammen med ordets placering: (1) i en turs (præ-)begyndelse kan det angive at det der kommer efter øh(m), kræver en længere udredning, har et andet format end det forventelige og/eller er socialt problematisk (dispræfereret), (2) inde i ytringer kan det angive at der er problemer med det der kommer lige efter øh(m) (ordsøgningsmarkør) eller det umiddelbart forudgående (reparaturmarkør), (3) inde i ytringer kan det angive at det der kommer efter øh(m), har en særlig status (er i fokus), (4) i starten af sekvenser kan det angive at der der kommer efter øh(m), giver en grund til at sekvensen er nødvendig, og (5) i slutningen af ytringer kan det være (en del af) et trailoff, dvs. det viser at ytringen kan være slut selv om den ikke er formelt afsluttet (Brøcker m.fl. 2012; Hamann & Lange 2011; samtalegrammatik.dk 2014). Men der er også spørgsmål vi endnu ikke har et klart svar på: (1) om der er begrænsninger på hvor øh(m) kan forekomme, (2) om der er funktionel forskel på øh(m) og tøvende forlængelser af ord, og (3) hvilken placering øh(m) skal have i en komplet grammatik for dansk samtalesprog (som den vi er ved at opbygge på samtalegrammatik.dk), både med hensyn til ordklasse-kategorisering og med hensyn til beskrivelsen af de interaktionelle funktioner. I vores oplæg vil vi især fokusere på det sidste spørgsmål, med udgangspunkt i eksempler fra samtaledata og en kort redegørelse for opbygningen af samtalegrammatik.dk.Referencer:Brøcker, Karen Kiil, Magnus Glenvad Tind Hamann, Maria Jørgensen, Simon Bierring Lange, Nicholas Hedegaard Mikkelsen & Jakob Steensig. 2012. Samtalesprogets grammatik: fire fænomener og nogle metodiske overvejelser. NyS 42: 10-40. Hamann, Magnus Glenvad Tind & Simon Biering Lange. 2011. Øh – den lille lyd vi alle kender. sprogmuseet.dk/grammatik-2/oh-den-lille-lyd-vi-alle-kender/ (set 14.9. 2018). samtalegrammatik.dk 2014. Øh(m). samtalegrammatik.au.dk/opslag-enkeltvisning/artikel/oehm/ (set 14.9. 2018). samtalegrammatik.dk 2018. Samtalegrammatik. samtalegrammatik.au.dk (set 14.9. 2018).

AB - Ordet øh(m) (udtalt med forskellige varianter af en mere eller mindre rundet halv-åben vokal, med kortere og længere varighed og med eller uden finalt -m, øhm) er meget hyppigt i samtalesproget. Vi har efterhånden et ganske godt indblik i hvad ordets interaktionelle funktioner kan være, og hvordan disse hænger sammen med ordets placering: (1) i en turs (præ-)begyndelse kan det angive at det der kommer efter øh(m), kræver en længere udredning, har et andet format end det forventelige og/eller er socialt problematisk (dispræfereret), (2) inde i ytringer kan det angive at der er problemer med det der kommer lige efter øh(m) (ordsøgningsmarkør) eller det umiddelbart forudgående (reparaturmarkør), (3) inde i ytringer kan det angive at det der kommer efter øh(m), har en særlig status (er i fokus), (4) i starten af sekvenser kan det angive at der der kommer efter øh(m), giver en grund til at sekvensen er nødvendig, og (5) i slutningen af ytringer kan det være (en del af) et trailoff, dvs. det viser at ytringen kan være slut selv om den ikke er formelt afsluttet (Brøcker m.fl. 2012; Hamann & Lange 2011; samtalegrammatik.dk 2014). Men der er også spørgsmål vi endnu ikke har et klart svar på: (1) om der er begrænsninger på hvor øh(m) kan forekomme, (2) om der er funktionel forskel på øh(m) og tøvende forlængelser af ord, og (3) hvilken placering øh(m) skal have i en komplet grammatik for dansk samtalesprog (som den vi er ved at opbygge på samtalegrammatik.dk), både med hensyn til ordklasse-kategorisering og med hensyn til beskrivelsen af de interaktionelle funktioner. I vores oplæg vil vi især fokusere på det sidste spørgsmål, med udgangspunkt i eksempler fra samtaledata og en kort redegørelse for opbygningen af samtalegrammatik.dk.Referencer:Brøcker, Karen Kiil, Magnus Glenvad Tind Hamann, Maria Jørgensen, Simon Bierring Lange, Nicholas Hedegaard Mikkelsen & Jakob Steensig. 2012. Samtalesprogets grammatik: fire fænomener og nogle metodiske overvejelser. NyS 42: 10-40. Hamann, Magnus Glenvad Tind & Simon Biering Lange. 2011. Øh – den lille lyd vi alle kender. sprogmuseet.dk/grammatik-2/oh-den-lille-lyd-vi-alle-kender/ (set 14.9. 2018). samtalegrammatik.dk 2014. Øh(m). samtalegrammatik.au.dk/opslag-enkeltvisning/artikel/oehm/ (set 14.9. 2018). samtalegrammatik.dk 2018. Samtalegrammatik. samtalegrammatik.au.dk (set 14.9. 2018).

UR - http://projekter.au.dk/muds-moederne-om-udforskningen-af-dansk-sprog/

M3 - Konferenceabstrakt til konference

ER -