Abstract
Praksisbeskrivelsen er interessant, fordi den giver et nuanceret indblik i forældres perspektiver på, hvilke alvorlige problemer, der er i de professionelles samarbejde omkring deres børn med vanskeligheder. Og så giver den gode råd til, hvordan samarbejdet kan gøres bedre.
Beskrivelsen afspejler, at samarbejde omkring udsatte børn og unge generelt er konfliktfyldt. Udgangspunktet for samarbejdet er problemer. De involverede har ofte en forskellig opfattelse af problemerne, blandt andet fordi de møder barnet eller den unge i forskellige sammenhænge, hvor parterne har forskellige opgaver og hensyn. Det at samarbejdet kan opleves som konfliktfyldt afspejles ligeledes i en forældres følelse af nogen gange at være i "krig" med de professionelle.
Et positivt og brugerorienteret udgangspunkt er det gennemgående budskab. Men analyserne vidner også om, at udviklingen i retning af et positivt defineret og bruger-orienteret udgangspunkt ikke bare er ligetil i praksis. Det skyldes, at parterne skal samarbejde under betingelser, der på forskellig vis er begrænsende for arbejdet. Blandt andet dominerer diagnostisk tænkning med tendenser til problem- og fejl-fokus. Dertil kommer en tendens til enten-eller-tænkning om udsatte børn, unge og familier. Enten kaldes de "ressource-svage" eller også kaldes de med få undtagelser "ressource-stærke".
Parterne har tillige forskellige problemforståelser, som de gerne skal nå at dele på de tidsmæssigt afgrænsede møder. Det at få udvekslet parternes forståelser af problemer er vigtigt for at kunne tage næste skridt i diskussionen af, hvilke tiltag, handlinger og ændringer, der er relevante.
I et godt samarbejde er det vigtigt, at parterne kan spille med åbne kort. Her viser praksisbeskrivelsen, at det gør en væsentlig forskel, hvordan og i hvilke sammenhænge bekymringer og kritik fremlægges. Professionelle kan have brug for at holde møder sammen uden brugerne, for at få luftet de bekymringer, de er fyldt op med. Omvendt kan sådanne møder udgøre et dilemma i forhold til den brugerorientering, der lægges op til. Det kan danne grobund for dobbelte dagsordener, der igen kan skabe konflikt og distance i samarbejdet med forældrene. De kan opleve, at de professionelle ikke er troværdige og spiller med lukkede kort.
De her nævnte begrænsede betingelser, modsætninger og dilemmaer i praksis må de professionelle hele tiden overveje og forholde sig til. I den forbindelse er det en vigtig forudsætning, at tovholderen har tid og mulighed for at afsøge og vurdere konkret, hvad formålet er med netværksmødet. På den baggrund bør det vurderes i hvilken sammenhæng og med hvem, det er vigtigt at mødes. Men ligeså vigtigt er det, at politikere og ledere samtidigt arbejder med at udvide betingelserne, så det bliver lettere at udføre og udvikle arbejdet i en positiv og bruger-orienteret retning.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Journal | alleboern.dk |
| Publication status | Published - 2007 |