Abstract
Øresund udgør, sammen med Storebælt og Lillebælt, forbindelsesleddet mellem det salte vand
fra Nordsøen/Kattegat og det mere brakke Østersøvand. Selve Øresundsområdet er karakteriseret af meget varierende dybde – og strømforhold, salinitet, bundtyper og naturforhold og Øresund indeholder hovedparten af Habitatdirektivets marine naturtyper, som findes i Danmark herunder sandbanke, lagune, bugter og vige samt stenrev. Data for miljø-og naturforholdene viser imidlertid, at vandområderne i Øresund ikke lever op til kravene om god økologisk tilstand, som er målet i vandrammedirektivet og Natura2000 områderne lever ikke op til kravene om gunstig bevaringsstatus, som er målet i
habitatdirektivet. Tilstanden for ålegræs og klorofyl er dog god i den nordlige del af Øresund, hvorimod tilstanden for bunddyr er moderat. I Køge bugt er tilstanden moderat for alle kvalitetselementerne. For fisk, marsvin og fugle er det ikke på tilsvarende
vis muligt at vurdere tilstanden specifikt for Øresundsområdet, men kun på en større rumlig
skala. Torsken, som er i tilbagegang i danske farvande og generelt vurderes til at være truet, er
dog i fremgang i netop Øresund.
Forurening med næringsstoffer (eutrofiering) påvirker Øresund. De danske kilder til næringsstofudledningerne er domineret af udledninger fra renseanlæg i den nordlige del (ved København), hvorimod de diffuse bidrag udgør en større andel af næringsstofudledningerne i den sydlige del af Øresund. Der er lave iltkoncentrationer og moderat iltsvind i bundvandet i Øresund stort set hvert år, hvorimod kraftigt iltsvind forekommer mere sporadisk. Klapning og råstofindvinding finder også sted i Øresund, særligt i Køge bugt. Fiskeri med bundslæbende redskaber sker kun i ”tragten” og stort set hele Øresundsområdet er således ikke påvirket af fysisk forstyrrelse fra bundslæbende fiskeri
fra Nordsøen/Kattegat og det mere brakke Østersøvand. Selve Øresundsområdet er karakteriseret af meget varierende dybde – og strømforhold, salinitet, bundtyper og naturforhold og Øresund indeholder hovedparten af Habitatdirektivets marine naturtyper, som findes i Danmark herunder sandbanke, lagune, bugter og vige samt stenrev. Data for miljø-og naturforholdene viser imidlertid, at vandområderne i Øresund ikke lever op til kravene om god økologisk tilstand, som er målet i vandrammedirektivet og Natura2000 områderne lever ikke op til kravene om gunstig bevaringsstatus, som er målet i
habitatdirektivet. Tilstanden for ålegræs og klorofyl er dog god i den nordlige del af Øresund, hvorimod tilstanden for bunddyr er moderat. I Køge bugt er tilstanden moderat for alle kvalitetselementerne. For fisk, marsvin og fugle er det ikke på tilsvarende
vis muligt at vurdere tilstanden specifikt for Øresundsområdet, men kun på en større rumlig
skala. Torsken, som er i tilbagegang i danske farvande og generelt vurderes til at være truet, er
dog i fremgang i netop Øresund.
Forurening med næringsstoffer (eutrofiering) påvirker Øresund. De danske kilder til næringsstofudledningerne er domineret af udledninger fra renseanlæg i den nordlige del (ved København), hvorimod de diffuse bidrag udgør en større andel af næringsstofudledningerne i den sydlige del af Øresund. Der er lave iltkoncentrationer og moderat iltsvind i bundvandet i Øresund stort set hvert år, hvorimod kraftigt iltsvind forekommer mere sporadisk. Klapning og råstofindvinding finder også sted i Øresund, særligt i Køge bugt. Fiskeri med bundslæbende redskaber sker kun i ”tragten” og stort set hele Øresundsområdet er således ikke påvirket af fysisk forstyrrelse fra bundslæbende fiskeri
Original language | Danish |
---|
Publisher | Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet |
---|---|
ISBN (Electronic) | 978-87-7481-360-6 |
Publication status | Published - Sept 2023 |
Series | DTU Aqua-rapport |
---|---|
Number | 430 |
Volume | 2023 |
ISSN | 1395-8216 |