Midtvejsrapport – Udvikling, test og validering af QTI-spørgsmål i en dansk gymnasiekontekst

Research output: Book/anthology/dissertation/reportReportResearch

Standard

Midtvejsrapport – Udvikling, test og validering af QTI-spørgsmål i en dansk gymnasiekontekst. / Lund, Lea; Lund, Rolf Lyneborg.

Aarhus : Aarhus Universiet, 2016. 124 p.

Research output: Book/anthology/dissertation/reportReportResearch

Harvard

APA

CBE

MLA

Lund, Lea and Rolf Lyneborg Lund Midtvejsrapport – Udvikling, test og validering af QTI-spørgsmål i en dansk gymnasiekontekst Aarhus: Aarhus Universiet. 2016.

Vancouver

Author

Lund, Lea ; Lund, Rolf Lyneborg. / Midtvejsrapport – Udvikling, test og validering af QTI-spørgsmål i en dansk gymnasiekontekst. Aarhus : Aarhus Universiet, 2016. 124 p.

Bibtex

@book{66aa787e729b4c6c9231897ddbd68f5b,
title = "Midtvejsrapport – Udvikling, test og validering af QTI-sp{\o}rgsm{\aa}l i en dansk gymnasiekontekst",
abstract = "Rapporten omhandler specifikt udviklingen af en dansk version af sp{\o}rgsm{\aa}lene i {\textquoteright}Questionnaire on Teachers Interaction{\textquoteright} (QTI), som er et element af projektet ”Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet” (ROK).QTI er et empirisk velafpr{\o}vet og udbredt sp{\o}rgeskema til elever, som giver et blik p{\aa}, hvordan de oplever, at l{\ae}reren agerer i et undervisningsrum. Sp{\o}rgeskemaet er en kvantitativ m{\aa}ling af interpersonel adf{\ae}rd. P{\aa} baggrund af elevernes opfattelse og svar p{\aa} en r{\ae}kke sp{\o}rgsm{\aa}l (skemaet opererer med sp{\o}rgsm{\aa}l fra 24-77 items) klarl{\ae}gges deres opfattelse af l{\ae}rerens v{\ae}ren og ageren i rummet. QTI-sp{\o}rgeskemaet kan s{\aa}ledes give den enkelte l{\ae}rer et billede af egen l{\ae}rerprofil.Denne QTI-l{\ae}rerprofil bliver et spejl for l{\ae}reren som indikator p{\aa}, hvordan eleverne oplever hans/hendes undervisning (fx om l{\ae}reren er st{\ae}rkt venlig/distanceret; eller er st{\ae}rkt styrende, eller giver plads til autonomi). CUDiMs midtvejsrapport leverer et sp{\o}rgsm{\aa}lsbatteri p{\aa} 64 items i en dansk version af QTI-sp{\o}rgsm{\aa}l, som kan dokumenteres statistisk valide. Rapporten fokuserer p{\aa} det videnskabelige arbejde med overs{\ae}ttelsen af og tilpasningen af QTI-sp{\o}rgsm{\aa}l til en dansk gymnasiekontekst og rummer s{\aa}ledes ikke en indf{\o}ring for praktikere i, hvordan man f.eks. kan arbejde med feedback eller i det hele taget benytte QTI som et l{\ae}rerudviklingsv{\ae}rkt{\o}j. Den del vil indg{\aa} i det endelige arbejde, som skal levereres til Region Midtjylland i efter{\aa}ret 2017. Denne rapport leverer s{\aa}ledes resultater, fra kvalitative analyser baseret p{\aa} svar fra N=48 gymnasieelever og kvantitative data baseret p{\aa} N=737 elevers QTI-besvarelser, foretaget i for{\aa}ret 2016. Det centrale i hovedrapporten (samt bilag #1 og #2) er, at den freml{\ae}gger resultater fra en kvalitativ og kvantitativ testning af en dansk udviklet udgave af de 64 internationale anerkendte QTI-sp{\o}rgsm{\aa}l. Udover det videnskabeligt interessante ved denne proces dels den overs{\ae}ttelsesm{\ae}ssige proces og dels den kvantitative validering af QTI-sp{\o}rgerammen, s{\aa} er denne rapports bilag #2 ogs{\aa} sp{\ae}ndende l{\ae}sning for l{\ae}rere i gymnasieskolen, der gerne vil have indsigt i gymnasieelevers beskrivelser af forskellige l{\ae}reradf{\ae}rdstyper.Forskerteamet er aktuelt inde i anden runde af dataindsamlingen i dette efter{\aa}r 2016, hvori vi maksimerer vores respondentantal, tager h{\o}jde for geografiske forskelle, der kunne have betydning for analysen, og vi reducerer spredningen i m{\aa}lingen ved at anvende intra-ensartede gymnasier. Disse resultater foreligger i starten af 2017 efter nye statistiske analyser vel vidende, at sp{\o}rgerammen ikke er endeligt f{\ae}rdigt, og at denne proces er langvarig. N{\ae}ste proces er aktuelt set vores afpr{\o}vning p{\aa} en st{\o}rre demografisk spredning i Danmark og p{\aa} en st{\o}rre spredning i ungdomsuddannelser. P{\aa} sigt skal sp{\o}rgeskemaet best{\aa} af mindre end de 64 sp{\o}rgsm{\aa}l, men i denne fase er det meningsfuldt at sikre en stor svarprocent p{\aa} s{\aa} mange nuancer af sp{\o}rgerammen som muligt, for herved at kunne pille sp{\o}rgsm{\aa}l ud af sp{\o}rgeskemaet, men dette kan f{\o}rst ske efter de statistiske test for validitet. Processen er i tr{\aa}d med det nederlandske forskningsteam p{\aa} Utrecht Universitet, som siden 1980{\textquoteright}erne har testet og forfinet deres sp{\o}rgsm{\aa}l frem mod det resultat, der i dag har en stor sikkerhed.Det er vigtigt at pointere, at selv efter 25 {\aa}rs forskning anser end ikke forskerteamet ved Utrecht Universitet QTI som en fastt{\o}mret og eviggyldig sp{\o}rgeramme. Som det ogs{\aa} fremg{\aa}r i rapporten er og b{\o}r sp{\o}rgerammen v{\ae}re tro mod den tid, vi lever i, og dvs. tro overfor det aktuelle segment (her unge mennesker i gymnasiet). Og vi ser ogs{\aa}, at forskere fra Utrecht Universitet til stadighed {\ae}ndrer p{\aa} begrebsbetegnelserne i deres modeller for MITB (The Model for Interpersonal Teacher Behavior), som er grundlaget for QTI. Det er vores h{\aa}b med denne rapports gennemsigtighed omkring sp{\o}rgsm{\aa}lsudviklingen og freml{\ae}ggelsen af alle data og den endeligt statistisk validerede sp{\o}rgeramme at kunne opfordre til at udbrede et kendskab til QTI i den danske uddannelsesverden, et kendskab som beror p{\aa} et videnskabeligt grundlag.Forh{\aa}bningen er, at CUDiMs forskning og prioritering af dette omr{\aa}de kan bidrage til en videreudvikling af QTI i den danske uddannelsesverden i f{\o}rste omgang gymnasieundervisningen og p{\aa} sigt undervisningen inden for hele uddannelsessystemet.",
author = "Lea Lund and Lund, {Rolf Lyneborg}",
year = "2016",
month = sep,
day = "30",
language = "Dansk",
publisher = "Aarhus Universiet",

}

RIS

TY - RPRT

T1 - Midtvejsrapport – Udvikling, test og validering af QTI-spørgsmål i en dansk gymnasiekontekst

AU - Lund, Lea

AU - Lund, Rolf Lyneborg

PY - 2016/9/30

Y1 - 2016/9/30

N2 - Rapporten omhandler specifikt udviklingen af en dansk version af spørgsmålene i ’Questionnaire on Teachers Interaction’ (QTI), som er et element af projektet ”Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet” (ROK).QTI er et empirisk velafprøvet og udbredt spørgeskema til elever, som giver et blik på, hvordan de oplever, at læreren agerer i et undervisningsrum. Spørgeskemaet er en kvantitativ måling af interpersonel adfærd. På baggrund af elevernes opfattelse og svar på en række spørgsmål (skemaet opererer med spørgsmål fra 24-77 items) klarlægges deres opfattelse af lærerens væren og ageren i rummet. QTI-spørgeskemaet kan således give den enkelte lærer et billede af egen lærerprofil.Denne QTI-lærerprofil bliver et spejl for læreren som indikator på, hvordan eleverne oplever hans/hendes undervisning (fx om læreren er stærkt venlig/distanceret; eller er stærkt styrende, eller giver plads til autonomi). CUDiMs midtvejsrapport leverer et spørgsmålsbatteri på 64 items i en dansk version af QTI-spørgsmål, som kan dokumenteres statistisk valide. Rapporten fokuserer på det videnskabelige arbejde med oversættelsen af og tilpasningen af QTI-spørgsmål til en dansk gymnasiekontekst og rummer således ikke en indføring for praktikere i, hvordan man f.eks. kan arbejde med feedback eller i det hele taget benytte QTI som et lærerudviklingsværktøj. Den del vil indgå i det endelige arbejde, som skal levereres til Region Midtjylland i efteråret 2017. Denne rapport leverer således resultater, fra kvalitative analyser baseret på svar fra N=48 gymnasieelever og kvantitative data baseret på N=737 elevers QTI-besvarelser, foretaget i foråret 2016. Det centrale i hovedrapporten (samt bilag #1 og #2) er, at den fremlægger resultater fra en kvalitativ og kvantitativ testning af en dansk udviklet udgave af de 64 internationale anerkendte QTI-spørgsmål. Udover det videnskabeligt interessante ved denne proces dels den oversættelsesmæssige proces og dels den kvantitative validering af QTI-spørgerammen, så er denne rapports bilag #2 også spændende læsning for lærere i gymnasieskolen, der gerne vil have indsigt i gymnasieelevers beskrivelser af forskellige læreradfærdstyper.Forskerteamet er aktuelt inde i anden runde af dataindsamlingen i dette efterår 2016, hvori vi maksimerer vores respondentantal, tager højde for geografiske forskelle, der kunne have betydning for analysen, og vi reducerer spredningen i målingen ved at anvende intra-ensartede gymnasier. Disse resultater foreligger i starten af 2017 efter nye statistiske analyser vel vidende, at spørgerammen ikke er endeligt færdigt, og at denne proces er langvarig. Næste proces er aktuelt set vores afprøvning på en større demografisk spredning i Danmark og på en større spredning i ungdomsuddannelser. På sigt skal spørgeskemaet bestå af mindre end de 64 spørgsmål, men i denne fase er det meningsfuldt at sikre en stor svarprocent på så mange nuancer af spørgerammen som muligt, for herved at kunne pille spørgsmål ud af spørgeskemaet, men dette kan først ske efter de statistiske test for validitet. Processen er i tråd med det nederlandske forskningsteam på Utrecht Universitet, som siden 1980’erne har testet og forfinet deres spørgsmål frem mod det resultat, der i dag har en stor sikkerhed.Det er vigtigt at pointere, at selv efter 25 års forskning anser end ikke forskerteamet ved Utrecht Universitet QTI som en fasttømret og eviggyldig spørgeramme. Som det også fremgår i rapporten er og bør spørgerammen være tro mod den tid, vi lever i, og dvs. tro overfor det aktuelle segment (her unge mennesker i gymnasiet). Og vi ser også, at forskere fra Utrecht Universitet til stadighed ændrer på begrebsbetegnelserne i deres modeller for MITB (The Model for Interpersonal Teacher Behavior), som er grundlaget for QTI. Det er vores håb med denne rapports gennemsigtighed omkring spørgsmålsudviklingen og fremlæggelsen af alle data og den endeligt statistisk validerede spørgeramme at kunne opfordre til at udbrede et kendskab til QTI i den danske uddannelsesverden, et kendskab som beror på et videnskabeligt grundlag.Forhåbningen er, at CUDiMs forskning og prioritering af dette område kan bidrage til en videreudvikling af QTI i den danske uddannelsesverden i første omgang gymnasieundervisningen og på sigt undervisningen inden for hele uddannelsessystemet.

AB - Rapporten omhandler specifikt udviklingen af en dansk version af spørgsmålene i ’Questionnaire on Teachers Interaction’ (QTI), som er et element af projektet ”Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet” (ROK).QTI er et empirisk velafprøvet og udbredt spørgeskema til elever, som giver et blik på, hvordan de oplever, at læreren agerer i et undervisningsrum. Spørgeskemaet er en kvantitativ måling af interpersonel adfærd. På baggrund af elevernes opfattelse og svar på en række spørgsmål (skemaet opererer med spørgsmål fra 24-77 items) klarlægges deres opfattelse af lærerens væren og ageren i rummet. QTI-spørgeskemaet kan således give den enkelte lærer et billede af egen lærerprofil.Denne QTI-lærerprofil bliver et spejl for læreren som indikator på, hvordan eleverne oplever hans/hendes undervisning (fx om læreren er stærkt venlig/distanceret; eller er stærkt styrende, eller giver plads til autonomi). CUDiMs midtvejsrapport leverer et spørgsmålsbatteri på 64 items i en dansk version af QTI-spørgsmål, som kan dokumenteres statistisk valide. Rapporten fokuserer på det videnskabelige arbejde med oversættelsen af og tilpasningen af QTI-spørgsmål til en dansk gymnasiekontekst og rummer således ikke en indføring for praktikere i, hvordan man f.eks. kan arbejde med feedback eller i det hele taget benytte QTI som et lærerudviklingsværktøj. Den del vil indgå i det endelige arbejde, som skal levereres til Region Midtjylland i efteråret 2017. Denne rapport leverer således resultater, fra kvalitative analyser baseret på svar fra N=48 gymnasieelever og kvantitative data baseret på N=737 elevers QTI-besvarelser, foretaget i foråret 2016. Det centrale i hovedrapporten (samt bilag #1 og #2) er, at den fremlægger resultater fra en kvalitativ og kvantitativ testning af en dansk udviklet udgave af de 64 internationale anerkendte QTI-spørgsmål. Udover det videnskabeligt interessante ved denne proces dels den oversættelsesmæssige proces og dels den kvantitative validering af QTI-spørgerammen, så er denne rapports bilag #2 også spændende læsning for lærere i gymnasieskolen, der gerne vil have indsigt i gymnasieelevers beskrivelser af forskellige læreradfærdstyper.Forskerteamet er aktuelt inde i anden runde af dataindsamlingen i dette efterår 2016, hvori vi maksimerer vores respondentantal, tager højde for geografiske forskelle, der kunne have betydning for analysen, og vi reducerer spredningen i målingen ved at anvende intra-ensartede gymnasier. Disse resultater foreligger i starten af 2017 efter nye statistiske analyser vel vidende, at spørgerammen ikke er endeligt færdigt, og at denne proces er langvarig. Næste proces er aktuelt set vores afprøvning på en større demografisk spredning i Danmark og på en større spredning i ungdomsuddannelser. På sigt skal spørgeskemaet bestå af mindre end de 64 spørgsmål, men i denne fase er det meningsfuldt at sikre en stor svarprocent på så mange nuancer af spørgerammen som muligt, for herved at kunne pille spørgsmål ud af spørgeskemaet, men dette kan først ske efter de statistiske test for validitet. Processen er i tråd med det nederlandske forskningsteam på Utrecht Universitet, som siden 1980’erne har testet og forfinet deres spørgsmål frem mod det resultat, der i dag har en stor sikkerhed.Det er vigtigt at pointere, at selv efter 25 års forskning anser end ikke forskerteamet ved Utrecht Universitet QTI som en fasttømret og eviggyldig spørgeramme. Som det også fremgår i rapporten er og bør spørgerammen være tro mod den tid, vi lever i, og dvs. tro overfor det aktuelle segment (her unge mennesker i gymnasiet). Og vi ser også, at forskere fra Utrecht Universitet til stadighed ændrer på begrebsbetegnelserne i deres modeller for MITB (The Model for Interpersonal Teacher Behavior), som er grundlaget for QTI. Det er vores håb med denne rapports gennemsigtighed omkring spørgsmålsudviklingen og fremlæggelsen af alle data og den endeligt statistisk validerede spørgeramme at kunne opfordre til at udbrede et kendskab til QTI i den danske uddannelsesverden, et kendskab som beror på et videnskabeligt grundlag.Forhåbningen er, at CUDiMs forskning og prioritering af dette område kan bidrage til en videreudvikling af QTI i den danske uddannelsesverden i første omgang gymnasieundervisningen og på sigt undervisningen inden for hele uddannelsessystemet.

M3 - Rapport

BT - Midtvejsrapport – Udvikling, test og validering af QTI-spørgsmål i en dansk gymnasiekontekst

PB - Aarhus Universiet

CY - Aarhus

ER -