Kultur, identitet og meningsskabelse i efterskoleelevers filmproduktion

TY - ABST

T1 - Kultur, identitet og meningsskabelse i efterskoleelevers filmproduktion

AU - Rørbech, Helle

PY - 2019/5/7

Y1 - 2019/5/7

N2 - Kultur, identitet og meningsskabelse i efterskoleelevers filmproduktion Dannelse, multimodal tekstproduktion, literacy Helle Rørbech, Ph.d., lektor, DPU, Aarhus Universitet Paperet præsenterer et forskningsprojekt med titlen Kultur, identitet og meningskabelse i efterskoleelevers filmproduktion. Hensigten med projektet har været at undersøge filmproduktionens dannelsespotentialer, samt hvordan de stilladseres didaktisk. Efterskoler er en særlig type kostskole, der kun tilbyder undervisning på skolens ældste klassetrin. Skolerne følger de gældende bekendtgørelser for undervisning i folkeskolens 9. og 10. klasse, men tilbyder derudover en række valgfag fx drama, sport, musik og film- og mediefag. Projektet fulgte to hold 10. klasseelever i et film- og medievalgfag. I paperets første del bruges begrebet scenariedidaktik til at undersøge rammesætningen af elevernes filmproduktion og deres fremvisning af filmene på en filmfestival. Med scenariedidaktikken sættes fokus på de domæner, roller og praksisser, som er involveret i filmproduktionen og på de muligheder, de skaber for elevernes dannelse og udvikling af literacies (Bundsgaard & Fougt 2017; Bundsgaard, Misfeldt & Hetmar 2012, 2011; Skjelbred & Veum 2013). I anden del, som fokuserer på tre elevfilm, anvendes begrebet heterotopier til at undersøge elevernes valg af locations og disse rums betydning for elevernes refleksioner over deres egne placeringer i en kultur og i et samfund (Foucault 1986; 1998). Forskningsprojektet bygger på et etnografisk feltstudie og omfatter etnografiske metoder som observationer, interviews og indsamling af diverse dokumenter, produkter og artefakter (Wolcott 2001). Der er tale om et single case studie, hvis mål har været at beskrive filmproduktionen in situ, dvs. i dens naturlige tids og steds kontekst (Christensen, Elf & Krogh 2014, 49). I projektet har jeg brugt triangulering af observationer, interviews samt dokumenter og produkter til at afstemme mine fortolkninger af de enkelte typer af data (Ridder 2017, 289). Da forskningen i fagdidaktik i en efterskolekontekst er sparsom og den didaktiske rammesætning af film- og medievalgfaget må betragtes som usædvanlig eller unik, kan studiet beskrives som en ekstrem case (Flyvbjerg 2006, 230, Ridder 2017, 287). Projektet forventes at kunne bidrage til forskningen i literacy i fiktionsundervisningen ved at undersøge æstetisk tekstproduktion fra et perspektiv, som fokuserer på de involverede rum. I projektet forstås rum både som didaktiske scenarier, hvor forskellige domæner og praksisser væves sammen, og som de heterotopier eller andre rum, eleverne udforsker i deres film (Foucualt 1986, 1998). Samtidig egner et kvalitativt single casestudie sig til at udvikle (fagdidaktisk) teori, hvilket er en af hensigterne med studiet (Flyvbjerg 2006; Ridder 2017; Welch et al. 2011). Film- og medievalgfagets didaktiske design og elevernes film er interessante i et danskdidaktisk perspektiv, idet multimodal tekstproduktion udgør en central del af danskfagets læseplan op igennem skoleforløbet og således også for både på 9. og 10 klassetrin (Undervisningsministeriet 2014). Casen byder på en unik mulighed for at undersøge elevers arbejde med filmproduktion under, hvad der fra et folkeskole perspektiv kan synes som, meget gunstige rammer.

AB - Kultur, identitet og meningsskabelse i efterskoleelevers filmproduktion Dannelse, multimodal tekstproduktion, literacy Helle Rørbech, Ph.d., lektor, DPU, Aarhus Universitet Paperet præsenterer et forskningsprojekt med titlen Kultur, identitet og meningskabelse i efterskoleelevers filmproduktion. Hensigten med projektet har været at undersøge filmproduktionens dannelsespotentialer, samt hvordan de stilladseres didaktisk. Efterskoler er en særlig type kostskole, der kun tilbyder undervisning på skolens ældste klassetrin. Skolerne følger de gældende bekendtgørelser for undervisning i folkeskolens 9. og 10. klasse, men tilbyder derudover en række valgfag fx drama, sport, musik og film- og mediefag. Projektet fulgte to hold 10. klasseelever i et film- og medievalgfag. I paperets første del bruges begrebet scenariedidaktik til at undersøge rammesætningen af elevernes filmproduktion og deres fremvisning af filmene på en filmfestival. Med scenariedidaktikken sættes fokus på de domæner, roller og praksisser, som er involveret i filmproduktionen og på de muligheder, de skaber for elevernes dannelse og udvikling af literacies (Bundsgaard & Fougt 2017; Bundsgaard, Misfeldt & Hetmar 2012, 2011; Skjelbred & Veum 2013). I anden del, som fokuserer på tre elevfilm, anvendes begrebet heterotopier til at undersøge elevernes valg af locations og disse rums betydning for elevernes refleksioner over deres egne placeringer i en kultur og i et samfund (Foucault 1986; 1998). Forskningsprojektet bygger på et etnografisk feltstudie og omfatter etnografiske metoder som observationer, interviews og indsamling af diverse dokumenter, produkter og artefakter (Wolcott 2001). Der er tale om et single case studie, hvis mål har været at beskrive filmproduktionen in situ, dvs. i dens naturlige tids og steds kontekst (Christensen, Elf & Krogh 2014, 49). I projektet har jeg brugt triangulering af observationer, interviews samt dokumenter og produkter til at afstemme mine fortolkninger af de enkelte typer af data (Ridder 2017, 289). Da forskningen i fagdidaktik i en efterskolekontekst er sparsom og den didaktiske rammesætning af film- og medievalgfaget må betragtes som usædvanlig eller unik, kan studiet beskrives som en ekstrem case (Flyvbjerg 2006, 230, Ridder 2017, 287). Projektet forventes at kunne bidrage til forskningen i literacy i fiktionsundervisningen ved at undersøge æstetisk tekstproduktion fra et perspektiv, som fokuserer på de involverede rum. I projektet forstås rum både som didaktiske scenarier, hvor forskellige domæner og praksisser væves sammen, og som de heterotopier eller andre rum, eleverne udforsker i deres film (Foucualt 1986, 1998). Samtidig egner et kvalitativt single casestudie sig til at udvikle (fagdidaktisk) teori, hvilket er en af hensigterne med studiet (Flyvbjerg 2006; Ridder 2017; Welch et al. 2011). Film- og medievalgfagets didaktiske design og elevernes film er interessante i et danskdidaktisk perspektiv, idet multimodal tekstproduktion udgør en central del af danskfagets læseplan op igennem skoleforløbet og således også for både på 9. og 10 klassetrin (Undervisningsministeriet 2014). Casen byder på en unik mulighed for at undersøge elevers arbejde med filmproduktion under, hvad der fra et folkeskole perspektiv kan synes som, meget gunstige rammer.

KW - fagdidaktik

KW - filmproduktion

KW - scenarie didaktik

KW - Dannelse

M3 - Konferenceabstrakt til konference

T2 - Skriv! Les!

Y2 - 7 May 2019 through 9 May 2019

ER -