Abstract
Baggrund
Pårørende er omfattet af palliativ indsats og det er ekspliciteret som anbefalinger i Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området, at pårørende bør inddrages i patientforløb og sikres støtte under patientens indlæggelse. Pårørende til kræftpatienter i palliative forløb udfører betydningsfulde og mangeartede opgaver relateret til deres næres alvorlige sygdom, som bl.a. omfatter omsorgs- og plejeopgaver samt koordinerende opgaver mellem mange involverede led i
sundhedssystemet. Pårørende udgør en naturlig interessepart for patienter at dele vanskelige episoder med. De er centrale ressourcepersoner for patienten og vigtige samarbejdspartnere for fagpersoner omkring patienten.
Ofte er pårørende uforberedte på deres rolle og uvante med at tale om døden og at være så tæt på den. De er samtidig sårbare over for at skulle miste. Sårbarhed øges ved angst, usikkerhed, ensomhed, oplevelse af byrdefuld pleje og frygt for at gå et dødsfald i møde uden tilstrækkelig støtte.
God støtte, opretholdelse af kontrol og egne vanlige aktiviteter, oplevelse af
sammenhæng, indre styrke og mod kan nedsætte deres sårbarhedsfølelse. Viden ruster pårørende til bedre at klare situationer undervejs i sygdomsforløbet og ved livets afslutning. De har stort behov for information om patientens tilstand, sygdomsforløb, symptomer og behandling og om muligheder for hjælp.
Der er brug for evidensforankrede anbefalinger for interventioner, der kan styrke
pårørende på nævnte punkter og dermed har positiv effekt på deres oplevede livskvalitet under kræftramtes sygdomsforløb.
Formål
Med afsæt i at møde pårørende med anerkendelse, respekt og åbenhed er formålet at øge livskvaliteten for pårørende til kræftpatienter i palliative forløb ved at
minimere negative konsekvenser af pårørendes oplevede ansvar og belastning
reducere faktorer, der øger pårørendes sårbarhed
styrke pårørendes evne til at magte situationen
Anbefalinger
Da begreberne psykoedukation, kompetencetræning og terapi kan forekomme fremmedgørende som anvisende for praksisudførelse i det daglige, er det valgt at benytte vejledning og undervisning som betegnelser for anbefalede interventionstyper.
Pårørende til kræftpatienter i et palliativt forløb bør fortløbende tilbydes vejledning og undervisning med udgangspunkt i den enkelte pårørendes behov (11, Ia)(A).
Rammer for vejledning og undervisning:
Pårørende bør foruden samtale i patientens nærvær også tilbydes
formaliseret samtale alene (11, Ia)(A).
Interventioner i en gruppe med andre pårørende kan være relevant (11, Ia)(A).
Kan foregå både på basis niveau og på specialiseret niveau.
Samtalens emne bestemmer hvilken fagprofessionel tilknyttet det
palliative forløb, der foretager vejledning og undervisning.
Vejledning og undervisning bør indeholde:
Information om den aktuelle sygdom, dens forløb, prognose og behandling (11, Ia)(A).
Oplysning om og opøvelse af praktiske kompetencer i forhold til symptomlindring og pleje (11, Ia)(A).
Hjælp til håndtering af familiens og dagliglivets aktiviteter samt håndtering af stress (11, Ia)(A).
Samtale med fokus på den pårørendes rolle og oplevede belastninger i
sygdomsforløbet samt positive elementer i pårørenderollen (11, Ia)(A).
Styrkelse af den pårørendes egenomsorg (11, Ia)(A).
Pårørende er omfattet af palliativ indsats og det er ekspliciteret som anbefalinger i Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området, at pårørende bør inddrages i patientforløb og sikres støtte under patientens indlæggelse. Pårørende til kræftpatienter i palliative forløb udfører betydningsfulde og mangeartede opgaver relateret til deres næres alvorlige sygdom, som bl.a. omfatter omsorgs- og plejeopgaver samt koordinerende opgaver mellem mange involverede led i
sundhedssystemet. Pårørende udgør en naturlig interessepart for patienter at dele vanskelige episoder med. De er centrale ressourcepersoner for patienten og vigtige samarbejdspartnere for fagpersoner omkring patienten.
Ofte er pårørende uforberedte på deres rolle og uvante med at tale om døden og at være så tæt på den. De er samtidig sårbare over for at skulle miste. Sårbarhed øges ved angst, usikkerhed, ensomhed, oplevelse af byrdefuld pleje og frygt for at gå et dødsfald i møde uden tilstrækkelig støtte.
God støtte, opretholdelse af kontrol og egne vanlige aktiviteter, oplevelse af
sammenhæng, indre styrke og mod kan nedsætte deres sårbarhedsfølelse. Viden ruster pårørende til bedre at klare situationer undervejs i sygdomsforløbet og ved livets afslutning. De har stort behov for information om patientens tilstand, sygdomsforløb, symptomer og behandling og om muligheder for hjælp.
Der er brug for evidensforankrede anbefalinger for interventioner, der kan styrke
pårørende på nævnte punkter og dermed har positiv effekt på deres oplevede livskvalitet under kræftramtes sygdomsforløb.
Formål
Med afsæt i at møde pårørende med anerkendelse, respekt og åbenhed er formålet at øge livskvaliteten for pårørende til kræftpatienter i palliative forløb ved at
minimere negative konsekvenser af pårørendes oplevede ansvar og belastning
reducere faktorer, der øger pårørendes sårbarhed
styrke pårørendes evne til at magte situationen
Anbefalinger
Da begreberne psykoedukation, kompetencetræning og terapi kan forekomme fremmedgørende som anvisende for praksisudførelse i det daglige, er det valgt at benytte vejledning og undervisning som betegnelser for anbefalede interventionstyper.
Pårørende til kræftpatienter i et palliativt forløb bør fortløbende tilbydes vejledning og undervisning med udgangspunkt i den enkelte pårørendes behov (11, Ia)(A).
Rammer for vejledning og undervisning:
Pårørende bør foruden samtale i patientens nærvær også tilbydes
formaliseret samtale alene (11, Ia)(A).
Interventioner i en gruppe med andre pårørende kan være relevant (11, Ia)(A).
Kan foregå både på basis niveau og på specialiseret niveau.
Samtalens emne bestemmer hvilken fagprofessionel tilknyttet det
palliative forløb, der foretager vejledning og undervisning.
Vejledning og undervisning bør indeholde:
Information om den aktuelle sygdom, dens forløb, prognose og behandling (11, Ia)(A).
Oplysning om og opøvelse af praktiske kompetencer i forhold til symptomlindring og pleje (11, Ia)(A).
Hjælp til håndtering af familiens og dagliglivets aktiviteter samt håndtering af stress (11, Ia)(A).
Samtale med fokus på den pårørendes rolle og oplevede belastninger i
sygdomsforløbet samt positive elementer i pårørenderollen (11, Ia)(A).
Styrkelse af den pårørendes egenomsorg (11, Ia)(A).
| Original language | Danish |
|---|---|
| Publication date | 2013 |
| Publication status | Published - 2013 |
| Externally published | Yes |