Abstract

Dokumentet over linket er selve leveringen til ministeriet med følgebrev
Cirkulær bioøkonomi er en vigtig vej til at adressere en række af de miljø- og ressourcemæssige udfordringer, som vores nuværende produktion af varer har skabt. For husdyrproduktion og dermed kødproduktion kan det være at fremme en mere ressourceeffektiv anvendelse af biomasse til foder. For Danmark er det relevant at undersøge nye proteinværdikæder, bl.a. fordi en meget stor andel af det protein, der anvendes i den danske husdyrproduktion, importeres. En ny proteinværdi-kæde er bioraffinering af græs. Proteinkoncentrat fra bioraffineret græs kan anvendes som proteinkilde til slagtekyllinger og slagtesvin, men det er væsentligt at få
dokumenteret, at der ikke ved introduktionen skabes andre problemer for kødproduktionen f.eks. en reduktion af fodereffektivitet og/eller ringere kød- og spisekvalitet. Denne rapport undersøger effekten af fodring med stigende mængder kløvergræsproteinprodukt til slagtekyllinger og slagtesvin. Rapporten konkluderer at anvendelsen af kløvergræsproteinprodukt til kyllinger og grise er lovende, og at det forventes at produktet kan indgå i foderrationen til slagtekyllinger og slagtesvin uden at det har negative konsekvenser for kød- og spisekvaliteten
Original languageDanish
PublisherDCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Volume164
Number of pages44
ISBN (Print)978-87-93787-90-2
Commissioning bodyFødevarestyrelsen
Publication statusPublished - 10 Dec 2019
SeriesDCA rapport
Number164
ISSN2245-1684

Cite this