"Jeg kan ikke se det": Om elevmobning og lærerblindhed

Research output: Contribution to journal/Conference contribution in journal/Contribution to newspaperJournal articleResearchpeer-review

”Hun skal prøve alle grænser og overskride alt. Hun er inde, når man skal være
ude, og ude når man skal være inde. Hun har mobilen fremme hele tiden, men h un har ikke sine skoleting med. Hun hader at gå i skole, siger hun, men hvis du spørger mig, om det er fordi, hun bliver mobbet, så kan jeg ikke se det.”

Ordene er Annettes - klasselærer i 7.a. Eleven Michelle, som Annette beskriver her, klager over, at hun bliver mobbet af klassekammeraterne. Lærerteamet i 7.a mener ikke, at Michelle bliver mobbet, men at hun ”selv vælger fra”. Det er en udtalelse der indeholder et møde mellem to modsatrettede perspektiver; eleven og lærerens. Artiklen zoomer ind på lærernes perspektiv, for at se nærmere på, hvordan der skabes forståelser af elevmobning blandt lærere. Hvorfor kan eleven Michelle for eksempel ikke genkendes som offer? Hvem kan så genkendes
som offer, og hvad er elevmobning overhovedet for et fænomen set med lærerblikke? For at bidrage til svar på disse spørgsmål følger jeg tre lærerliv og lærerværelsesdiskurser på Havre Skolen. Vi vil se, hvordan modsætninger mellem succes og afmagt i arbejdet informerer tre læreres, Annette, Henning og Silles, forståelser af elevsocialitet, og hvordan det infiltrerer på håndtering af konkrete sager om skolemobning. Til analysearbejdet henter jeg hjælp med begrebet deltagelse fra social praksisteori. Deltagelse, forstås her som at tage del i social praksis, og den praksis som er i artiklens søgelys er lærernes profession i skolen. Deltagelse er ifølge socialantropolog og læringsteoretiker Etienne Wenger såvel en personlig som en social bevægelse (Wenger 2004). Det personlige og det sociale flettes sammen når Annette splittes mellem to meget forskellige skoleklasser, der deler hendes arbejdsdage i positive og negative. Henning er en ældre
lærerkollega, der sammenligner elevpotentialet i sin egen skoletid med nutidens elevpotentiale. Han mener, at dagens børn ikke opdrages til fællesskab. En tredje kollega Sille fortæller, hvordan hun overser elevmobning, fordi diagnosen Tourettes står i vejen. De tre lærere krydser veje på lærernes pausestation: lærerværelset, hvor dagens oplevelser, opgaver og ofringer
udveksles, fortættes eller opløses i forskellige grupperinger indenfor lærerfællesskabet.
Original languageDanish
JournalAPROPOS
Volume1
Issue1
Number of pages29
Publication statusPublished - Mar 2020

See relations at Aarhus University Citationformats

ID: 185601085