Dette studie kortlægger mulige årsager til forskelle i kræftudredning og behandling på udvalgte steder i Nordeuropa vha. interviews med 155 kræftramte borgere fra henholdsvis Danmark, England og Sverige. Artiklen beskriver, hvordan tidsmæssige aspekter (fx kollektive fortællinger om, at kræft bør diagnosticeres hurtigt, og at tid opleves som en central reguleringsmekanisme af kliniske praksisser) integreres i og kommer til udtryk i borgernes vurderinger af deres udrednings- og behandlingsforløb. Hvis det gik hurtigt, vurderede de fleste borgere, at systemet havde ’gjort det godt’, også selvom de til tider ’fandt det svært selv at følge med’ (emotionelt og socialt). Forfatterne konkluderer, at kollektive fortællinger om ’god diagnostisk og klinisk praksis’ indlejres i borgeres oplevelser af deres møde med sundhedsvæsnet. Patienttilfredshed bør således altid forstås som et socio-teknisk fænomen, der opstår i berøringsfladen mellem borger og system.