Abstract
Blandt aktivistiske studerende på UC Berkeley er sprogbrug til konstant forhandling i et forsøg på at bruge de mest hensynsfulde ord i en given kontekst. Som flere andre steder i verden er de studerende optaget af social (u)retfærdighed i universitetets praksis og stiller krav til både sig selv, deres undervisere, administration og medstuderende om større fokus på diversitet og inklusion. På baggrund af etnografisk feltarbejde i 2020-22 undersøger jeg i denne artikel studerendes politiske arbejde med sprog og social forandring på UC Berkeley. Jeg viser hvordan sprogarbejde for studerende på UC Berkeley kan forstås som et værktøj til at forandre verden og med inspiration fra antropologiske perspektiver på hverdagsetik (Lambek 2010, 2015) argumenterer jeg for at sprogarbejdet rummer et etisk arbejde der indebærer kultiveringen af en særlig ydmyghed, lydhørhed og fejlbarlighed. Denne ydmyge etiske indstilling, skabes i fællesskab, og her bliver intentionen bag en ytring og villigheden til at indgå i en konstant læringsproces vigtigere end at være fejlfri i sine formuleringer. Sprogarbejdet bliver på denne måde en retningsgivende praksis, hvorigennem aktivistiske studerende kontinuerligt kan efterstræbe og forsøge at nærme sig, men aldrig helt nå, ’det rigtige sprog’. Alligevel bliver den retningsgivende praksis som sprogarbejdet er, en måde at forsøge at skabe øget social retfærdighed.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Journal | Tidsskriftet Antropologi |
| Volume | 89 |
| Issue | YTRINGER |
| ISSN | 0906-3021 |
| Publication status | Published - Aug 2024 |