Ifølge Scott Felds netværks teori (1980) er organiserende strukturer såsom skemalægning på uddannelsesinstitutioner primær årsag til sociale netværks overordnede struktur. Men hvilke netværksstrukturer er mestbefordrende for social integration og fastholdelse af de studerende? Skal de studerende blandes på kryds og tværs for at optimere muligheden for at finde dem man passer sammen med, eller skal de organiseres i små afgrænsede enheder med øget stabilitet, men lavere valgfrihed?Med et unikt dataset der kombinerererdetaljerede bekendtskabsnetværk på årgangsniveau fra 43 studieretninger med gennemførselsstatikker undersøges ovenstående spørgsmål ud fra et netværksteoretisk perspektiv.Først teoretiseres individualiserede netværks betydning for relationsdannelse. Dernæst formaliseres en netværksanalystisk procedure til at karakterisere et netværk på et kontinuum imellem internt forbundne og klart afgrænsede grupperinger, og et netværk med forbindelser på kryds og tværs uden klare grupperinger.Korrelations analyse viser en yderst kraftig lineær relation (univariat r2:0.32, med multivariatadjusted r2:0.64) imellem gennemførsel og netværkets individualiseringensgrad. Gennemførselsprocenter stiger med omkring 15 % point fra de mest individualiserede (og mindst grupperede) studieretninger til de mest grupperede. Resultaterne diskuteres i relation til Tintos ide om Learning Communities.
Original language
Danish
Title of host publication
Frafald på de videregående uddannelser : forklaringer, mekanismer og løsninger
