En central antagelse for både filosofiske og folkepsykologiske begreber om fri vilje er, at bevidste processer, beslutninger og intentioner kan have effekt på ens handlinger. Eksperimenter udført af Benjamin Libet og andre er blevet hævdet at modbevise dette, hvorved fri vilje skulle være umulig. En nærmere undersøgelse viser imidlertid, at eksperimenterne ikke beviser, at bevidste beslutninger og intentioner er kausalt ineffektive. De beslutninger og handlinger, som undersøges i eksperimenterne, er i filosofisk og folkepsykologisk forstand ligegyldige, idet der ikke er nogen grund til at foretrække det ene frem for det andet. Eksperimenternes resultater er derfor uden betydning for spørgsmålet om fri vilje. Beslutningen om at deltage i eksperimenterne, og følge de eksperimentelle instrukser har betydning for deltagerne, og den fremlagte empiri viser, at deltagernes bevidste intentioner er kausalt effektive i forhold til de efterfølgende handlinger. Den "ubevidste" måde valgene træffes på i eksperimentalsituationen er en opfyldelse af de eksperimentelle instrukser. Eksperimenterne af Libet og efterfølgere viser sig alt i alt ikke at modbevise fri vilje. Analysen af eksperimenterne peger på, at muligheden for "fri vilje" ikke skal findes i de isolerede motoriske hjerneceller inden for de sidste par hundrede millisekunder inden en bevægelse, men derimod i løbet af de år, måneder, uger og minutter, som går forud for bevægelsen. Dette glemmer man, når man reducerer frie viljeshandlinger til meningsløse spontane bevægelser. Det er derfor problematisk, når en sensationslysten presse ivrigt rapporterer påstanden om at fri vilje er videnskabeligt modbevist, og man derfor ikke kan holde mennesker juridisk ansvarlige for deres gerninger.