Ikke som andre børn: forældreskab når børn klassificeres som børn med særlige behov

TY - JOUR

T1 - Ikke som andre børn

T2 - forældreskab når børn klassificeres som børn med særlige behov

AU - Kjær, Bjørg

PY - 2020

Y1 - 2020

N2 - Diagnoser blandt børn og unge er på fremmarch og pædagoger i daginstitutioner opfordres til at være opmærksomme på tidlige tegn på afvigelser for at kunne etablere såkaldt tidlig indsats. Rationalet i tidlig indsats handler om forebyggelse og bygger historisk på en forestilling om sociale problemer, forstået som barnets livssituation i institution og familie. Dette rationale findes parallelt og i kombination med en stigende tendens til at opfatte børns afvigende adfærd som udtryk for ofte medfødte neurologiske dysfunktioner (Brinkmann 2017). SFI konkluderede i sin kortlægning over børn med funktionsnedsættelse og deres familier, at forældre, især mødre, så ud til at være mere påvirkede af barnets funktionsnedsættelse end barnet selv, samt at forældrene generelt levede med større belastninger i form af fx stress, skilsmisse, kamp med offentlige myndigheder, institutioner mv. end forældre generelt (Bengsson et al. 2011: 14-16; 30-33). Fænomenet med at børn problematiseres og eventuelt diagnosticeres må derfor antages at påvirke tilværelsen for en stor gruppe forældre. Jeg belyser i artiklen erfaringer fra forældre til problematiserede og diagnosticerede børnehavebørn. Mit fokus ligger på hvad der sker i mødet med daginstitutionspersonalet og hvad dette betyder for forældrene.

AB - Diagnoser blandt børn og unge er på fremmarch og pædagoger i daginstitutioner opfordres til at være opmærksomme på tidlige tegn på afvigelser for at kunne etablere såkaldt tidlig indsats. Rationalet i tidlig indsats handler om forebyggelse og bygger historisk på en forestilling om sociale problemer, forstået som barnets livssituation i institution og familie. Dette rationale findes parallelt og i kombination med en stigende tendens til at opfatte børns afvigende adfærd som udtryk for ofte medfødte neurologiske dysfunktioner (Brinkmann 2017). SFI konkluderede i sin kortlægning over børn med funktionsnedsættelse og deres familier, at forældre, især mødre, så ud til at være mere påvirkede af barnets funktionsnedsættelse end barnet selv, samt at forældrene generelt levede med større belastninger i form af fx stress, skilsmisse, kamp med offentlige myndigheder, institutioner mv. end forældre generelt (Bengsson et al. 2011: 14-16; 30-33). Fænomenet med at børn problematiseres og eventuelt diagnosticeres må derfor antages at påvirke tilværelsen for en stor gruppe forældre. Jeg belyser i artiklen erfaringer fra forældre til problematiserede og diagnosticerede børnehavebørn. Mit fokus ligger på hvad der sker i mødet med daginstitutionspersonalet og hvad dette betyder for forældrene.

KW - Early childhood

KW - Pædagogprofession

KW - Dagtilbud

KW - Forældre/Forældresamarbejde

KW - Specialpædagogik

UR - https://www.skolepsykologi.dk/57--%c3%a5rgang-2020

M3 - Tidsskriftartikel

SN - 1903-0002

VL - 57

SP - 59

EP - 73

JO - Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift

JF - Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift

IS - 3

ER -