Klasseledelse forbindes ofte med urobekæmpelse, adfærdsregulering og lærerstyring og kommer således til at handle om ro, orden og kontrol over undervisningssituationen. Det er også forklaringen på, at begrebet i tiden synes at være forbundet med optimisme i relation til at udgøre svar på udfordringer, der fremhæves som markante i skolen, eksempelvis uro og manglende disciplin. I kapitlet illustreres det, at der er grund til at dele optimismen under forudsætning af, at klasseledelsesbegrebet gentænkes. For med en snævner afgrænsning af klasseledelse skilles noget ad, der i "virkelighedens verden" er forbundet, og i samme bevægelse frasorteres indsigter, der gør os klogere på, hvad det indebærer at udøve ledelse i klasserum og klogere på, hvordan klasseledelse kan udøves, så faglighed og socialitet forenes. I kapitlet argumenteres for et perspektiv på klasseledelse, der sammentænker det didaktiske, det faglige og det sociale med udgangspunkt i en analyse fra en case, der kaldes Byklassen.