TY - ABST
T1 - Øh(m) i samtalegrammatik.dk
AU - Steensig, Jakob
AU - Jørgensen, Maria
AU - Bruun, Andrea
AU - Miltersen, Ehm Hjorth
AU - Sørensen, Søren Sandager
N1 - Navneliste opdateret efter hvem der holdt oplægget
PY - 2018/10/12
Y1 - 2018/10/12
N2 - Ordet øh(m) (udtalt med forskellige varianter af en mere eller
mindre rundet halv-åben vokal, med kortere og længere varighed og med
eller uden finalt -m, øhm) er meget hyppigt i
samtalesproget. Vi har efterhånden et ganske godt indblik i hvad ordets
interaktionelle funktioner kan være, og hvordan disse hænger sammen med
ordets placering: (1) i en turs (præ-)begyndelse kan det angive at det
der kommer efter øh(m), kræver en længere udredning, har et andet
format end det forventelige og/eller er socialt problematisk
(dispræfereret), (2) inde i ytringer kan det angive at der er problemer
med det der kommer lige efter øh(m) (ordsøgningsmarkør) eller det
umiddelbart forudgående (reparaturmarkør), (3) inde i ytringer kan det
angive at det der kommer efter øh(m), har en særlig status (er i fokus), (4) i starten af sekvenser kan det angive at der der kommer efter øh(m), giver en grund til at sekvensen er nødvendig, og (5) i slutningen af ytringer kan det være (en del af) et trailoff, dvs.
det viser at ytringen kan være slut selv om den ikke er formelt
afsluttet (Brøcker m.fl. 2012; Hamann & Lange 2011;
samtalegrammatik.dk 2014).
Men der er også spørgsmål vi endnu ikke har et klart svar på: (1) om der er begrænsninger på hvor øh(m) kan forekomme, (2) om der er funktionel forskel på øh(m) og tøvende forlængelser af ord, og (3) hvilken placering øh(m) skal
have i en komplet grammatik for dansk samtalesprog (som den vi er ved
at opbygge på samtalegrammatik.dk), både med hensyn til
ordklasse-kategorisering og med hensyn til beskrivelsen af de
interaktionelle funktioner.
I vores oplæg vil vi især fokusere på det sidste spørgsmål, med
udgangspunkt i eksempler fra samtaledata og en kort redegørelse for
opbygningen af samtalegrammatik.dk.Referencer:Brøcker, Karen Kiil, Magnus Glenvad Tind Hamann, Maria Jørgensen, Simon Bierring Lange, Nicholas Hedegaard Mikkelsen & Jakob Steensig. 2012. Samtalesprogets grammatik: fire fænomener og nogle metodiske overvejelser. NyS 42: 10-40.
Hamann, Magnus Glenvad Tind & Simon Biering Lange. 2011. Øh – den lille lyd vi alle kender. sprogmuseet.dk/grammatik-2/oh-den-lille-lyd-vi-alle-kender/ (set 14.9. 2018). samtalegrammatik.dk 2014. Øh(m). samtalegrammatik.au.dk/opslag-enkeltvisning/artikel/oehm/ (set 14.9. 2018). samtalegrammatik.dk 2018. Samtalegrammatik. samtalegrammatik.au.dk (set 14.9. 2018).
AB - Ordet øh(m) (udtalt med forskellige varianter af en mere eller
mindre rundet halv-åben vokal, med kortere og længere varighed og med
eller uden finalt -m, øhm) er meget hyppigt i
samtalesproget. Vi har efterhånden et ganske godt indblik i hvad ordets
interaktionelle funktioner kan være, og hvordan disse hænger sammen med
ordets placering: (1) i en turs (præ-)begyndelse kan det angive at det
der kommer efter øh(m), kræver en længere udredning, har et andet
format end det forventelige og/eller er socialt problematisk
(dispræfereret), (2) inde i ytringer kan det angive at der er problemer
med det der kommer lige efter øh(m) (ordsøgningsmarkør) eller det
umiddelbart forudgående (reparaturmarkør), (3) inde i ytringer kan det
angive at det der kommer efter øh(m), har en særlig status (er i fokus), (4) i starten af sekvenser kan det angive at der der kommer efter øh(m), giver en grund til at sekvensen er nødvendig, og (5) i slutningen af ytringer kan det være (en del af) et trailoff, dvs.
det viser at ytringen kan være slut selv om den ikke er formelt
afsluttet (Brøcker m.fl. 2012; Hamann & Lange 2011;
samtalegrammatik.dk 2014).
Men der er også spørgsmål vi endnu ikke har et klart svar på: (1) om der er begrænsninger på hvor øh(m) kan forekomme, (2) om der er funktionel forskel på øh(m) og tøvende forlængelser af ord, og (3) hvilken placering øh(m) skal
have i en komplet grammatik for dansk samtalesprog (som den vi er ved
at opbygge på samtalegrammatik.dk), både med hensyn til
ordklasse-kategorisering og med hensyn til beskrivelsen af de
interaktionelle funktioner.
I vores oplæg vil vi især fokusere på det sidste spørgsmål, med
udgangspunkt i eksempler fra samtaledata og en kort redegørelse for
opbygningen af samtalegrammatik.dk.Referencer:Brøcker, Karen Kiil, Magnus Glenvad Tind Hamann, Maria Jørgensen, Simon Bierring Lange, Nicholas Hedegaard Mikkelsen & Jakob Steensig. 2012. Samtalesprogets grammatik: fire fænomener og nogle metodiske overvejelser. NyS 42: 10-40.
Hamann, Magnus Glenvad Tind & Simon Biering Lange. 2011. Øh – den lille lyd vi alle kender. sprogmuseet.dk/grammatik-2/oh-den-lille-lyd-vi-alle-kender/ (set 14.9. 2018). samtalegrammatik.dk 2014. Øh(m). samtalegrammatik.au.dk/opslag-enkeltvisning/artikel/oehm/ (set 14.9. 2018). samtalegrammatik.dk 2018. Samtalegrammatik. samtalegrammatik.au.dk (set 14.9. 2018).
UR - http://projekter.au.dk/muds-moederne-om-udforskningen-af-dansk-sprog/
M3 - Konferenceabstrakt til konference
T2 - 17. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog
Y2 - 11 October 2018 through 12 October 2018
ER -