Policy-analyse som politologisk disciplin har over de seneste årtier udviklet sig fra at fokusere på optimale policy-interventioner til at fokusere på, hvilke rationaler der ligger bag konstruktionen af specifikke policy-interventioner. Carol Bacchis metodologi ”What’s the problem represented to be?” (WPR-tilgangen) repræsenterer et populært og væsentligt bidrag i denne udvikling, også i studerendes øjne. Mens WPR-tilgangen for mange studerende umiddelbart forekommer let at anvende i kraft af dens konkrete metodologiske instruktioner, analyserer jeg i denne artikel et gennemgående problem med studerendes brug af tilgangen, som ofte er metodologidreven og formidlet som spørgsmål-og-svar, via en affirmativdiffraktiv læsning af nutidens uddannelseskontekst gennem nøglebegreber fra Agential Realisme. Artiklen læser også WPR-tilgangen selv diffraktivt gennem disse begreber med henblik på at vise, hvordan mange af tilgangens aspekter kan videreudvikles og diskuteres. Artiklen forsøger altså at engagere studerende (og andre) i arbejdet med at gennemtænke, hvordan tilgangen kan anvendes og de muligheder der ligger i den.
