Historiens endemoræne: Antropocæn litteratur- og idéhistorie

Research output: Contribution to book/anthology/report/proceedingBook chapterResearchpeer-review

Abstract

Klimakrisen handler ikke bare om stigende temperaturer, havforsuring og artstab. Klimakrisen handler om tid: Om tidsskalaer, periodisering og om menneskehedens og Jordens fremtid (Kverndokk 2017). Periodebetegnelse Antropocæn beskriver i denne forbindelse en geologisk fremtid, der allerede er ankommet (Heise 2019, 2018). Vores historiske forestillinger om fortid, nutid og fremtid ændrer sig. Klimakrisen påvirker ikke blot den fremtidige planet, men også hvordan vi forstår menneskets kulturhistorie. Vi bliver derfor nødt til at gentænke vores idé- og litteraturhistoriografi. Mens der i kraft af paradigmer som Cultural Studies og New Historicism er etableret en stærk tradition for, at det idé- og litteraturhistoriske studie beror på en grundig rekonstruktion af et givent værk eller en idés oprindelige kontekst, findes der meget få eksempler på ‘økohistoriske’ (Wood 2008) nytænkninger af vores historiografiske modeller, der kan operationaliseres i relation til nutidens økologiske krise.
Original languageDanish
Title of host publicationLitteratur & idéhistorie
EditorsSimona Zetterberg-Nielsen, Casper Andersen, Valdemar Nielsen Pold
Place of publicationAarhus
PublisherBaggrund
Publication dateJan 2023
Pages252-267
Chapter15
ISBN (Print)9788797336229
Publication statusPublished - Jan 2023

Cite this