Artiklen ser dels på, hvordan H.C. Andersens eventyr i engelsk oversættelse fremstår som værende mere barnehenvendt end den danske kildetekst, dels hvordan eventyrene i oversættelse har nærmet sig det traditionelle folkeeventyrs udsigelse. Det er artiklens tese, at forskellene mellem den danske kildetekst og den engelske måltekst, ikke alene skyldes forskelligt barnesyn, men også divergerende genreopfattelse.
Generelt om oversættelserne kan det siges, at de rummer færre detaljer, det abstrakte konkretiseres, der er flere afsnit, og sætningsperioderne er kortere end i den danske kildetekst. Den engelske version er enklere og mere konkret i sin fremstilling, frem for beskrivende og abstrakt, hvilket bl.a. resulterer i, at den engelske oversættelse fremstår som værende mere formidlet end den danske kildetekst. Hvor det ofte er op til læseren af den danske version at drage diverse konklusioner og komme med egne vurderinger, hjælpes læseren af den engelske mere på vej. Der er i en stor del af oversættelserne lagt større vægt på den ydre handling, end på historiens andre kvaliteter. For mange af oversættelserne gælder det, at eventyrene er blevet tilpasset den traditionelle eventyrskabelon, således at de lever op til genreforventningerne.
Artiklen ender med at konkludere, at hvor H.C. Andersen i Danmark anses for at være en stor litterat, der ikke alene videreudviklede eventyrgenren og dermed manges genreforståelse, men også det litterære sprog, kendes han i internationale sammenhænge alene som en stor eventyrforfatter på lige fod med brødrene Grimm og Asbjørnsen og Moe.
