Den klassiske opdeling af leksikografien i sprog-, sag- og albogsleksikografi er både praktisk og velbegrundet til brug inden for f.eks. biblioteksvæsenet. Denne opdeling bygger på en skelnen mellem sprog og sag og på, i hvor høj grad oplysninger herom indgår i forskellige ordbøger. Under brug af en identisk terminologi findes denne tredeling også i Wiegands forslag. Wiegand bruger dog en helt anden argumentation end den traditionelle, idet han ikke går ud fra ordbøgers indhold, men deres genuine formål. Ved nærmere betragtning må hans forslag dog afvises, da det ikke virkelig går ud fra ordbogsfunktioner. I bidraget, som bygger på Sven Tarps arbejder om dette emne, bliver der foreslået en helt ny klassifikation.