Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Grødeskæring i danske vandløb: Metoder og effekter

Research output: Contribution to conferenceConference abstract for conferenceResearchpeer-review

Standard

Grødeskæring i danske vandløb: Metoder og effekter. / Kallestrup, Helena; Henriksen, Lisbeth Dalsgaard; Baattrup-Pedersen, Annette; Riis, Tenna; Alnøe, Anette Baisner; Rasmussen, Jes.

2019. 1 Abstract from Ferskvandssymposium, Odense, Denmark.

Research output: Contribution to conferenceConference abstract for conferenceResearchpeer-review

Harvard

Kallestrup, H, Henriksen, LD, Baattrup-Pedersen, A, Riis, T, Alnøe, AB & Rasmussen, J 2019, 'Grødeskæring i danske vandløb: Metoder og effekter', Ferskvandssymposium, Odense, Denmark, 28/01/2019 - 29/01/2019 pp. 1.

APA

Kallestrup, H., Henriksen, L. D., Baattrup-Pedersen, A., Riis, T., Alnøe, A. B., & Rasmussen, J. (2019). Grødeskæring i danske vandløb: Metoder og effekter. 1. Abstract from Ferskvandssymposium, Odense, Denmark.

CBE

Kallestrup H, Henriksen LD, Baattrup-Pedersen A, Riis T, Alnøe AB, Rasmussen J. 2019. Grødeskæring i danske vandløb: Metoder og effekter. Abstract from Ferskvandssymposium, Odense, Denmark.

MLA

Kallestrup, Helena et al. Grødeskæring i danske vandløb: Metoder og effekter. Ferskvandssymposium, 28 Jan 2019, Odense, Denmark, Conference abstract for conference, 2019. 1 p.

Vancouver

Kallestrup H, Henriksen LD, Baattrup-Pedersen A, Riis T, Alnøe AB, Rasmussen J. Grødeskæring i danske vandløb: Metoder og effekter. 2019. Abstract from Ferskvandssymposium, Odense, Denmark.

Author

Kallestrup, Helena ; Henriksen, Lisbeth Dalsgaard ; Baattrup-Pedersen, Annette ; Riis, Tenna ; Alnøe, Anette Baisner ; Rasmussen, Jes. / Grødeskæring i danske vandløb: Metoder og effekter. Abstract from Ferskvandssymposium, Odense, Denmark.1 p.

Bibtex

@conference{144012fd4d984c78abd6c1069c12750c,
title = "Gr{\o}desk{\ae}ring i danske vandl{\o}b: Metoder og effekter",
abstract = "Gr{\o}desk{\ae}ring udf{\o}res i st{\o}rstedelen af de danske vandl{\o}b, men der er ganske lidt evidens for effekterne af forskellige gr{\o}desk{\ae}ringsmetoder p{\aa} hydrologiske, fysiske og biologiske forhold i vandl{\o}bene. Vi vil her give en status p{\aa} viden om effekter af gr{\o}desk{\ae}ring i danske vandl{\o}b og diskutere, hvilke muligheder vi har for fremadrettet at sikre b{\aa}de vandafledning og god {\o}kologisk tilstand i vandl{\o}bene. P{\aa} den ene side er der et fortsat pres p{\aa} at intensivere gr{\o}desk{\ae}ringen i mange vandl{\o}b for p{\aa} den m{\aa}de at begr{\ae}nse risikoen for oversv{\o}mmelser af landbrugsjord, og p{\aa} den anden side ved vi, at gr{\o}desk{\ae}ring er en v{\ae}sentlig {\aa}rsag til, at mange vandl{\o}b ikke er i god {\o}kologisk tilstand, hvilket er m{\aa}let i vandomr{\aa}deplanerne. Tanken er fortsat hos mange lodsejere, at sk{\ae}res der hyppigere kan vi l{\o}se problemerne med oversv{\o}mmelser af landbrugsjord. Unders{\o}gelser viser imidlertid, at selvom vandstanden falder med gennemsnitligt 16 cm, n{\aa}r der gr{\o}desk{\ae}res i vand-l{\o}bene, stiger genv{\ae}ksten af planter med sk{\ae}ringshyppigheden. Det betyder, at i vandl{\o}b der sk{\ae}res ofte, vokser planterne hurtigere end i vandl{\o}b, der sk{\ae}res sj{\ae}ldent. Faktisk vil en vands-tandss{\ae}nkning p{\aa} 16 cm v{\ae}re udlignet efter kun 2,5 uge, n{\aa}r genv{\ae}ksten er st{\o}rst. Hyppige sk{\ae}ringer har ogs{\aa} store konsekvenser for vandl{\o}benes {\o}kologiske forhold. Det skyldes, at det is{\ae}r er samfund af hurtigtvoksende arter, der trives i vandl{\o}b, der gr{\o}desk{\ae}res tit. Derfor er gr{\o}-desk{\ae}ringsbehovet ogs{\aa} stigende i mange vandl{\o}b. I Aalborg Kommune har man fors{\o}gt at sk{\ae}-re meget h{\aa}rdt og dybt i sedimentet i nogle vandl{\o}b med det form{\aa}l at begr{\ae}nse v{\ae}ksten af pindsvineknop, men uden at det er lykkedes. Andre kommuner har fors{\o}gt at begr{\ae}nse hyppig-heden af gr{\o}desk{\ae}ring, uden at plantesammens{\ae}tningen dog har {\ae}ndret sig. Der er derfor be-hov for at nyt{\ae}nke gr{\o}desk{\ae}ringspraksis i mange vandl{\o}b for at opn{\aa} god {\o}kologisk tilstand. Vi vil i de kommende fire {\aa}r systematisk f{\o}lge udvikling i vandf{\o}ringsevnen og de {\o}kologiske for-hold i 65 sm{\aa} landbrugsvandl{\o}b i Assens kommune. Projektets overordnede hypotese er, at der kan identificeres nye metoder og {\ae}ndrede tidspunkter for gr{\o}desk{\ae}ring, som kan optimere gr{\o}-desk{\ae}ringen i forhold til vandf{\o}ringsevnen, samtidig med at skabe positive effekter p{\aa} den {\o}kolo-giske tilstand, sammenlignet med i dag, hvor gr{\o}desk{\ae}ringen i mange vandl{\o}b ikke er optimeret i forhold til hverken afvanding eller milj{\o}. Samtidigt kan der v{\ae}re en gevinst i forhold til at begr{\ae}n-se tabet af n{\ae}ringsstoffer til nedstr{\o}ms vandomr{\aa}der, n{\aa}r vi {\ae}ndrer p{\aa} gr{\o}desk{\ae}ringsmetoden. Projektet p{\aa}begyndes i 2019 med deltagelse af Assens kommune, Orbicon, HedeDanmark og AU.",
author = "Helena Kallestrup and Henriksen, {Lisbeth Dalsgaard} and Annette Baattrup-Pedersen and Tenna Riis and Aln{\o}e, {Anette Baisner} and Jes Rasmussen",
year = "2019",
language = "Dansk",
pages = "1",
note = "Ferskvandssymposium ; Conference date: 28-01-2019 Through 29-01-2019",

}

RIS

TY - ABST

T1 - Grødeskæring i danske vandløb: Metoder og effekter

AU - Kallestrup, Helena

AU - Henriksen, Lisbeth Dalsgaard

AU - Baattrup-Pedersen, Annette

AU - Riis, Tenna

AU - Alnøe, Anette Baisner

AU - Rasmussen, Jes

PY - 2019

Y1 - 2019

N2 - Grødeskæring udføres i størstedelen af de danske vandløb, men der er ganske lidt evidens for effekterne af forskellige grødeskæringsmetoder på hydrologiske, fysiske og biologiske forhold i vandløbene. Vi vil her give en status på viden om effekter af grødeskæring i danske vandløb og diskutere, hvilke muligheder vi har for fremadrettet at sikre både vandafledning og god økologisk tilstand i vandløbene. På den ene side er der et fortsat pres på at intensivere grødeskæringen i mange vandløb for på den måde at begrænse risikoen for oversvømmelser af landbrugsjord, og på den anden side ved vi, at grødeskæring er en væsentlig årsag til, at mange vandløb ikke er i god økologisk tilstand, hvilket er målet i vandområdeplanerne. Tanken er fortsat hos mange lodsejere, at skæres der hyppigere kan vi løse problemerne med oversvømmelser af landbrugsjord. Undersøgelser viser imidlertid, at selvom vandstanden falder med gennemsnitligt 16 cm, når der grødeskæres i vand-løbene, stiger genvæksten af planter med skæringshyppigheden. Det betyder, at i vandløb der skæres ofte, vokser planterne hurtigere end i vandløb, der skæres sjældent. Faktisk vil en vands-tandssænkning på 16 cm være udlignet efter kun 2,5 uge, når genvæksten er størst. Hyppige skæringer har også store konsekvenser for vandløbenes økologiske forhold. Det skyldes, at det især er samfund af hurtigtvoksende arter, der trives i vandløb, der grødeskæres tit. Derfor er grø-deskæringsbehovet også stigende i mange vandløb. I Aalborg Kommune har man forsøgt at skæ-re meget hårdt og dybt i sedimentet i nogle vandløb med det formål at begrænse væksten af pindsvineknop, men uden at det er lykkedes. Andre kommuner har forsøgt at begrænse hyppig-heden af grødeskæring, uden at plantesammensætningen dog har ændret sig. Der er derfor be-hov for at nytænke grødeskæringspraksis i mange vandløb for at opnå god økologisk tilstand. Vi vil i de kommende fire år systematisk følge udvikling i vandføringsevnen og de økologiske for-hold i 65 små landbrugsvandløb i Assens kommune. Projektets overordnede hypotese er, at der kan identificeres nye metoder og ændrede tidspunkter for grødeskæring, som kan optimere grø-deskæringen i forhold til vandføringsevnen, samtidig med at skabe positive effekter på den økolo-giske tilstand, sammenlignet med i dag, hvor grødeskæringen i mange vandløb ikke er optimeret i forhold til hverken afvanding eller miljø. Samtidigt kan der være en gevinst i forhold til at begræn-se tabet af næringsstoffer til nedstrøms vandområder, når vi ændrer på grødeskæringsmetoden. Projektet påbegyndes i 2019 med deltagelse af Assens kommune, Orbicon, HedeDanmark og AU.

AB - Grødeskæring udføres i størstedelen af de danske vandløb, men der er ganske lidt evidens for effekterne af forskellige grødeskæringsmetoder på hydrologiske, fysiske og biologiske forhold i vandløbene. Vi vil her give en status på viden om effekter af grødeskæring i danske vandløb og diskutere, hvilke muligheder vi har for fremadrettet at sikre både vandafledning og god økologisk tilstand i vandløbene. På den ene side er der et fortsat pres på at intensivere grødeskæringen i mange vandløb for på den måde at begrænse risikoen for oversvømmelser af landbrugsjord, og på den anden side ved vi, at grødeskæring er en væsentlig årsag til, at mange vandløb ikke er i god økologisk tilstand, hvilket er målet i vandområdeplanerne. Tanken er fortsat hos mange lodsejere, at skæres der hyppigere kan vi løse problemerne med oversvømmelser af landbrugsjord. Undersøgelser viser imidlertid, at selvom vandstanden falder med gennemsnitligt 16 cm, når der grødeskæres i vand-løbene, stiger genvæksten af planter med skæringshyppigheden. Det betyder, at i vandløb der skæres ofte, vokser planterne hurtigere end i vandløb, der skæres sjældent. Faktisk vil en vands-tandssænkning på 16 cm være udlignet efter kun 2,5 uge, når genvæksten er størst. Hyppige skæringer har også store konsekvenser for vandløbenes økologiske forhold. Det skyldes, at det især er samfund af hurtigtvoksende arter, der trives i vandløb, der grødeskæres tit. Derfor er grø-deskæringsbehovet også stigende i mange vandløb. I Aalborg Kommune har man forsøgt at skæ-re meget hårdt og dybt i sedimentet i nogle vandløb med det formål at begrænse væksten af pindsvineknop, men uden at det er lykkedes. Andre kommuner har forsøgt at begrænse hyppig-heden af grødeskæring, uden at plantesammensætningen dog har ændret sig. Der er derfor be-hov for at nytænke grødeskæringspraksis i mange vandløb for at opnå god økologisk tilstand. Vi vil i de kommende fire år systematisk følge udvikling i vandføringsevnen og de økologiske for-hold i 65 små landbrugsvandløb i Assens kommune. Projektets overordnede hypotese er, at der kan identificeres nye metoder og ændrede tidspunkter for grødeskæring, som kan optimere grø-deskæringen i forhold til vandføringsevnen, samtidig med at skabe positive effekter på den økolo-giske tilstand, sammenlignet med i dag, hvor grødeskæringen i mange vandløb ikke er optimeret i forhold til hverken afvanding eller miljø. Samtidigt kan der være en gevinst i forhold til at begræn-se tabet af næringsstoffer til nedstrøms vandområder, når vi ændrer på grødeskæringsmetoden. Projektet påbegyndes i 2019 med deltagelse af Assens kommune, Orbicon, HedeDanmark og AU.

M3 - Konferenceabstrakt til konference

SP - 1

T2 - Ferskvandssymposium

Y2 - 28 January 2019 through 29 January 2019

ER -