Abstract
Græsmarksafgrøder er en nærmest uudtømmelig kilde af råmateriale til lokal, bæredygtig grøn bioraffinering, hvorved der kan produceres et grønt proteinkoncentrat. Grønt proteinkoncentrat kan imødekomme en del af den stigende efterspørgsel efter animalsk protein, som er et resultat af den rivende befolkningstilvækst. Bioraffinerings processen består af en fysisk behandling af plantemateriale i en skruepresse, hvor græsmarksafgrøderne deles i en fiberrig pulp samt en grøn juice, som kan videreforarbejdes og gennem proteinfældning blive til et proteinkoncentrat. Proteinkoncentratet er blevet grundigt undersøgt og har stort potentiale som alternativ proteinkilde særligt til enmavede dyr. Foruden proteinkoncentrat er det vigtigt at næringsstofferne i den fiberrige pulpfraktion udnyttes, da det er den største fraktion fra bioraffineringsprocessen.
I forsøg I blev proteinekstraktionen af fire almindelige danske græsmarksafgrøder undersøgt i forhold til kemisk sammensætning af planterne og de tilsvarende fraktioner fra processen. Tørstof og protein massebalancer gennem hele processen blev udregnet ud fra de kemiske sammensætninger. Forsøg II fokuserede udelukkende på pulpen, og sammenligning den med den oprindelige plante med hensyn til koncentration og sammensætning af protein og fiber, in vitro organisk stof fordøjelighed og in situ nedbrydelighed af tørstof og protein. I forsøg III blev kløvergræs anvendt til bioraffinering, proteinkoncentratet blev også undersøgt, og skalaen blev væsentligt forstørret da proteinkoncentrat og ensileret pulp blev brugt i et produktionsforsøg med 36 malkekøer. Pulpensilage og kløvergræsensilage fra den samme mark blev sammenlignet, mens grønt protein blev inkluderet i forsøget som delvis erstatning for sojaskrå. Effekterne af forsøgsfodermidlerne på mælkeproduktion og tørstofindtag i malkekøerne blev registreret.
Forsøg I viste at proteinkoncentrationen i pulpen ikke var forskellig fra proteinkoncentrationen i den oprindelige plante, og massebalancerne viste at størstedelen af råproteinet blev i pulpen (528-669 g/kg input), mens 170-261 g/kg råprotein input blev genfundet i proteinkoncentrater. I forsøg II sås det at fysisk, mekanisk behandling medførte en øget koncentration af essentielle aminosyrer i pulpen. Ligeledes havde pulpen en øget andel af protein, som passerede vommen uden at blive nedbrudt og som potentielt kunne fordøjes i tarmen. I pulp var det 353-421 g/kg protein sammenlignet med 214-343 g/kg protein i den oprindelige plante. Forsøg III viste, at de køer, som fik pulpensilage producerede mere energikorrigeret mælk (35.9-37.6 kg/d) sammenlignet med køer, som fik kløvergræsensilage (31.8-34.8 kg/d), selvom de havde lignende tørstofindtag. Fordøjeligheden af NDF var væsentlig højere for pulpensilage (60.8-63.9 %) sammenlignet med kløvergræsensilage (50.9-57.3 %) Yderligere var der ingen effekt af en delvis erstatning af sojaskrå med grønt protein på hverken tørstofindtag eller mælkeydelse.
Resultaterne fra studiet indikerer at græsmarksafgrøder er et meget lovende råmateriale til grøn bioraffinering og produktion af foderprotein, mens der samtidig produceres en grovfoderkilde der kan anvendes til højtydende malkekøer.
I forsøg I blev proteinekstraktionen af fire almindelige danske græsmarksafgrøder undersøgt i forhold til kemisk sammensætning af planterne og de tilsvarende fraktioner fra processen. Tørstof og protein massebalancer gennem hele processen blev udregnet ud fra de kemiske sammensætninger. Forsøg II fokuserede udelukkende på pulpen, og sammenligning den med den oprindelige plante med hensyn til koncentration og sammensætning af protein og fiber, in vitro organisk stof fordøjelighed og in situ nedbrydelighed af tørstof og protein. I forsøg III blev kløvergræs anvendt til bioraffinering, proteinkoncentratet blev også undersøgt, og skalaen blev væsentligt forstørret da proteinkoncentrat og ensileret pulp blev brugt i et produktionsforsøg med 36 malkekøer. Pulpensilage og kløvergræsensilage fra den samme mark blev sammenlignet, mens grønt protein blev inkluderet i forsøget som delvis erstatning for sojaskrå. Effekterne af forsøgsfodermidlerne på mælkeproduktion og tørstofindtag i malkekøerne blev registreret.
Forsøg I viste at proteinkoncentrationen i pulpen ikke var forskellig fra proteinkoncentrationen i den oprindelige plante, og massebalancerne viste at størstedelen af råproteinet blev i pulpen (528-669 g/kg input), mens 170-261 g/kg råprotein input blev genfundet i proteinkoncentrater. I forsøg II sås det at fysisk, mekanisk behandling medførte en øget koncentration af essentielle aminosyrer i pulpen. Ligeledes havde pulpen en øget andel af protein, som passerede vommen uden at blive nedbrudt og som potentielt kunne fordøjes i tarmen. I pulp var det 353-421 g/kg protein sammenlignet med 214-343 g/kg protein i den oprindelige plante. Forsøg III viste, at de køer, som fik pulpensilage producerede mere energikorrigeret mælk (35.9-37.6 kg/d) sammenlignet med køer, som fik kløvergræsensilage (31.8-34.8 kg/d), selvom de havde lignende tørstofindtag. Fordøjeligheden af NDF var væsentlig højere for pulpensilage (60.8-63.9 %) sammenlignet med kløvergræsensilage (50.9-57.3 %) Yderligere var der ingen effekt af en delvis erstatning af sojaskrå med grønt protein på hverken tørstofindtag eller mælkeydelse.
Resultaterne fra studiet indikerer at græsmarksafgrøder er et meget lovende råmateriale til grøn bioraffinering og produktion af foderprotein, mens der samtidig produceres en grovfoderkilde der kan anvendes til højtydende malkekøer.
| Translated title of the contribution | Grøn bioraffinering - karakterisering og udnyttelse af pulpfraktionen fra grøn proteinekstraktion fra græsmarksafgrøder |
|---|---|
| Original language | English |
| Publisher | |
| Publication status | Published - Feb 2019 |