Gentænk aldring i Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande: en analyse af Svalholm Dans’ projekt Rethink Ageing, Region Midt 2018-19

Louise Ejgod Hansen, Line Aagaard Nordentoft Pedersen

Research output: Book/anthology/dissertation/reportReportResearch

224 Downloads (Pure)

Abstract

Rethink Ageing Region Midt 2018-19 har involveret en gruppe ældre i Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande Kommune i koreografisk dans. Koreograf Nønne Svalholm har gennem fysiske øvelser og refleksionsworkshops udfordret de ældre til at være udøvere af en kunstart, der for de fleste af deltagerne var helt ny og ukendt. Ved at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, har Nønne Svalholm givet deltagerne mulighed for at opleve, hvordan det fysiske, mentale og sociale hænger sammen i udøvelsen af koreografisk scenekunst. De ældre er blevet taget seriøst som bidragende til den kunstneriske proces og ikke mindst som performere i værket Rise to the future of being, som blev vist på kunstmuseet ARoS som en del af åbningen af Europæisk Kulturregions festival Genopdag.
I denne rapport sættes der fokus på de ældres oplevelse af at deltage i forløbet og af den udvikling, de har været igen-nem undervejs. Herudover får de professionelle aktører fra kultur- og sundhedsområdet ordet, når det analyseres, hvilke udfordringer der er med at arbejde på tværs af kommuner og på tværs af forvaltninger i et projekt i krydsfeltet mellem kultur og sundhed.
Original languageDanish
Place of publicationAarhus
PublisherAarhus University
Number of pages22
Publication statusPublished - 2019
SeriesCenter for kulturevaluering: rapport
Number2

Cite this