Fra hurtige vurderinger til grundige analyser: kvalificering af professional dialog med patienten

Helle Merete Nordentoft, Birgitte Ravn Olesen

    Research output: Contribution to journal/Conference contribution in journal/Contribution to newspaperJournal articleResearchpeer-review

    Abstract

    Kommunikation mellem sundhedsprofessionelle og patienter og pårørende har betydning for patienters oplevelse af deres behandling, hvilket blandt andet kan ses i de landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser (LUP 2011, 2012, 2013). I artiklen beskrives, hvordan der i tværfaglige kompetenceudviklingsforløb, ved brug af kreative metoder, kan skabes fokus på mulige kommunikative handlinger i komplekse situationer.
    Denne indgangsvinkel til kompetenceudvikling er innovativ i den forstand, at den bryder med antagelsen om, at man kan skabe rammer for kommunikation, som sikrer ensartethed, og som kan evidensvurderes. I stedet arbejdes der med at skærpe sundhedsprofessionelles opmærksomhed på og respekt for, hvordan kommunikation med patienter, pårørende og kollegaer er forskellig afhængigt af situation, indhold og personer, der kommunikerer.
    I artiklen vises, hvordan deltagerne involveres i en kommunikationsanalyse af en tre minutters videofilm, produceret af Dansk Sygeplejeråd, der viser en fagligt udfordrende situation. Evalueringer peger på, at der med kreative metoder skabes engagement og genkendelighed i forhold til hverdagen, hvilket gør, at refleksioner fra forløbet huskes og bruges i den sundhedsprofessionelle praksis efter forløbet.
    Original languageDanish
    JournalSygeplejersken
    Volume114
    Issue12
    Pages (from-to)84-88
    Number of pages5
    ISSN0106-8350
    Publication statusPublished - 2014

    Keywords

    • Tværfaglighed
    • Facilitering af videnprocesser
    • Læring
    • I dialog med patienten

      Nordentoft, H. M. (Project manager) & Olesen, B. R. (Project manager)

      01/09/201115/06/2013

      Project: Research

    Cite this