Danish School of Education

Denne antologi sætter fokus på, hvordan deltagelse i skabelse af fællesskaber har betydning for menneskers udvikling af livsmuligheder sammen med andre. I velfærdsprofessionelt arbejde udpeges individet ofte som genstanden for ”hjælp”, og mange gange med det formål at forandre den enkeltes adfærd eller mentale indstilling. Det betyder at problemer med rod i vanskelige sociale betingelser blive individualiseret, hvorved selve udpegningen som hjælp-behøvende risikerer at bidrage til marginalisering. Når mennesker i sociale nødsituationer oplever at blive peget ud som problemet, kan hjælp få en anden betydning end den tilsigtede. Hjælp kan opleves patroniserende og stigmatiserende i en organisering, hvor den ene part, der yder hjælp, ses som den aktive skabende part, mens den anden forstås som en relativt passiv hjælp-behøvende modtager. Denne figur af en hjælpe-relation, der består af en giver og en modtager (et subjekt-objekt forhold), har gennem tiden været genstand for megen kritik og forsøg på overskridelse i socialpædagogik og social arbejde (se også kapitel 2).