Artiklen diskuterer fordele og ulemper ved at inddrage adfærdsøkonomiske effekter i de
regnemodeller, som benyttes af bl.a. Finansministeriet. Artiklen bruger den seneste reform af
dagpengesystemet fra 2015 som case. Artiklen konkluderer, at selvom der er vanskeligheder
ved at fastlægge den præcise størrelsesorden af potentielle adfærdsøkonomiske effekter, bør
de medregnes i fremtidens regnemodeller. De usikkerheder, der knytter sig til størrelsen af
de adfærdsøkonomiske effekter, bør ligesom usikkerhederne på mange andre økonomiske
parametre håndteres ved følsomhedsberegninger, der giver et reelt billede af usikkerheden på
skønnene.