Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

En overvågningsdebat uden Orwell

Research output: Contribution to journal/Conference contribution in journal/Contribution to newspaperContribution to newspaper - Comment/debateCommunication

Standard

En overvågningsdebat uden Orwell. / Albrechtslund, Anders.

In: Politiken, debatsektionen, 16.02.2018, p. 6.

Research output: Contribution to journal/Conference contribution in journal/Contribution to newspaperContribution to newspaper - Comment/debateCommunication

Harvard

APA

CBE

Albrechtslund A. 2018. En overvågningsdebat uden Orwell. Politiken, debatsektionen. 6.

MLA

Albrechtslund, Anders. "En overvågningsdebat uden Orwell". Politiken, debatsektionen. 2018, 6.

Vancouver

Albrechtslund A. En overvågningsdebat uden Orwell. Politiken, debatsektionen. 2018 Feb 16;6.

Author

Albrechtslund, Anders. / En overvågningsdebat uden Orwell. In: Politiken, debatsektionen. 2018 ; pp. 6.

Bibtex

@article{9ab904fe0e774e42bb8dcf17e04721f3,
title = "En overv{\aa}gningsdebat uden Orwell",
abstract = "Forfatteren George Orwell “fik - n{\ae}sten - helt ret”, skriver kronikredakt{\o}r Marcus Rubin i et indl{\ae}g d. 10. februar, 2018. Hermed indskriver Rubin sig i en journalistisk tradition, der siden Kurt Strands artikel fra 1980 i Socialistisk Dagblad om svenskernes brug af tv-overv{\aa}gning har anvendt Orwell som forklaringsn{\o}gle til at forst{\aa} overv{\aa}gningen i samfundet. Det er uheldigt, for vores overv{\aa}gning ligner ikke den i Orwells roman.I dag har vi meget overv{\aa}gning, men vores version af overv{\aa}gningssamfundet er afg{\o}rende forskelligt fra skr{\ae}mmebilledet i 1984. Vi har f.eks. ikke en Big Brother. Der er ingen central akt{\o}r, som ser alt og ved alt. Overv{\aa}gningen i Danmark er decentral, og myndighederne udg{\o}r blot en del af det brogede billede sammen med virksomheder, butikker, skoler, arbejdspladser og sociale medier. Vi har heller ikke et totalit{\ae}rt samfund uden frihed med systematiske kr{\ae}nkelser af privatlivet. I Danmark er overv{\aa}gning reguleret af lovgivningen, som myndige borgere har indflydelse p{\aa} i kraft af det repr{\ae}sentative demokrati.Det er derfor problematisk prim{\ae}rt at tr{\ae}kke p{\aa} Orwell i overv{\aa}gningsdebatten. Ikke blot fordi forestillingen om overv{\aa}gning her ikke passer med vores samfund, men fordi den risikerer at skygge for andre vigtige emner. Hvordan skal vi beskytte personlige data i en digital verden? Hvordan h{\aa}ndterer vi, at alle de informationer om os, som staten indsamler, altid potentielt kan falde i de forkerte h{\ae}nder? Hvem ejer de data, som vi giver v{\ae}k under vores f{\ae}rden p{\aa} sociale medier og internetsider? Hvordan kan vi bruge overv{\aa}gningsteknologier til at beskytte demente p{\aa} en m{\aa}de, der sikrer et v{\ae}rdigt liv? Hvor meget skal vi holde {\o}je med vores b{\o}rns f{\ae}rden og aktiviteter, b{\aa}de ude i verden og p{\aa} internettet? Hvordan v{\ae}lger vi den rigtige overv{\aa}gning og sorterer den forkerte fra?Disse presserende sp{\o}rgsm{\aa}l kr{\ae}ver en nuanceret debat uden oplagte, men misvisende skr{\ae}mmebilleder. Orwell er en fremragende forfatter, men stil gerne 1984 tilbage i reolen, n{\aa}r vi skal diskutere overv{\aa}gning.",
author = "Anders Albrechtslund",
year = "2018",
month = feb,
day = "16",
language = "Dansk",
pages = "6",
journal = "Politiken",
issn = "0907-1814",
publisher = "JP/Politikens Hus A/S",

}

RIS

TY - INPR

T1 - En overvågningsdebat uden Orwell

AU - Albrechtslund, Anders

PY - 2018/2/16

Y1 - 2018/2/16

N2 - Forfatteren George Orwell “fik - næsten - helt ret”, skriver kronikredaktør Marcus Rubin i et indlæg d. 10. februar, 2018. Hermed indskriver Rubin sig i en journalistisk tradition, der siden Kurt Strands artikel fra 1980 i Socialistisk Dagblad om svenskernes brug af tv-overvågning har anvendt Orwell som forklaringsnøgle til at forstå overvågningen i samfundet. Det er uheldigt, for vores overvågning ligner ikke den i Orwells roman.I dag har vi meget overvågning, men vores version af overvågningssamfundet er afgørende forskelligt fra skræmmebilledet i 1984. Vi har f.eks. ikke en Big Brother. Der er ingen central aktør, som ser alt og ved alt. Overvågningen i Danmark er decentral, og myndighederne udgør blot en del af det brogede billede sammen med virksomheder, butikker, skoler, arbejdspladser og sociale medier. Vi har heller ikke et totalitært samfund uden frihed med systematiske krænkelser af privatlivet. I Danmark er overvågning reguleret af lovgivningen, som myndige borgere har indflydelse på i kraft af det repræsentative demokrati.Det er derfor problematisk primært at trække på Orwell i overvågningsdebatten. Ikke blot fordi forestillingen om overvågning her ikke passer med vores samfund, men fordi den risikerer at skygge for andre vigtige emner. Hvordan skal vi beskytte personlige data i en digital verden? Hvordan håndterer vi, at alle de informationer om os, som staten indsamler, altid potentielt kan falde i de forkerte hænder? Hvem ejer de data, som vi giver væk under vores færden på sociale medier og internetsider? Hvordan kan vi bruge overvågningsteknologier til at beskytte demente på en måde, der sikrer et værdigt liv? Hvor meget skal vi holde øje med vores børns færden og aktiviteter, både ude i verden og på internettet? Hvordan vælger vi den rigtige overvågning og sorterer den forkerte fra?Disse presserende spørgsmål kræver en nuanceret debat uden oplagte, men misvisende skræmmebilleder. Orwell er en fremragende forfatter, men stil gerne 1984 tilbage i reolen, når vi skal diskutere overvågning.

AB - Forfatteren George Orwell “fik - næsten - helt ret”, skriver kronikredaktør Marcus Rubin i et indlæg d. 10. februar, 2018. Hermed indskriver Rubin sig i en journalistisk tradition, der siden Kurt Strands artikel fra 1980 i Socialistisk Dagblad om svenskernes brug af tv-overvågning har anvendt Orwell som forklaringsnøgle til at forstå overvågningen i samfundet. Det er uheldigt, for vores overvågning ligner ikke den i Orwells roman.I dag har vi meget overvågning, men vores version af overvågningssamfundet er afgørende forskelligt fra skræmmebilledet i 1984. Vi har f.eks. ikke en Big Brother. Der er ingen central aktør, som ser alt og ved alt. Overvågningen i Danmark er decentral, og myndighederne udgør blot en del af det brogede billede sammen med virksomheder, butikker, skoler, arbejdspladser og sociale medier. Vi har heller ikke et totalitært samfund uden frihed med systematiske krænkelser af privatlivet. I Danmark er overvågning reguleret af lovgivningen, som myndige borgere har indflydelse på i kraft af det repræsentative demokrati.Det er derfor problematisk primært at trække på Orwell i overvågningsdebatten. Ikke blot fordi forestillingen om overvågning her ikke passer med vores samfund, men fordi den risikerer at skygge for andre vigtige emner. Hvordan skal vi beskytte personlige data i en digital verden? Hvordan håndterer vi, at alle de informationer om os, som staten indsamler, altid potentielt kan falde i de forkerte hænder? Hvem ejer de data, som vi giver væk under vores færden på sociale medier og internetsider? Hvordan kan vi bruge overvågningsteknologier til at beskytte demente på en måde, der sikrer et værdigt liv? Hvor meget skal vi holde øje med vores børns færden og aktiviteter, både ude i verden og på internettet? Hvordan vælger vi den rigtige overvågning og sorterer den forkerte fra?Disse presserende spørgsmål kræver en nuanceret debat uden oplagte, men misvisende skræmmebilleder. Orwell er en fremragende forfatter, men stil gerne 1984 tilbage i reolen, når vi skal diskutere overvågning.

M3 - Bidrag til avis - Kommentar/debat

SP - 6

JO - Politiken

JF - Politiken

SN - 0907-1814

ER -