Elevernes trivsel og mentale sundhed - hvad har vi lært af nødundervisningen under coronakrisen

TY - JOUR

T1 - Elevernes trivsel og mentale sundhed - hvad har vi lært af nødundervisningen under coronakrisen

AU - Wistoft, Karen

AU - Christensen, Jacob Højgaard

AU - Qvortrup, Lars

N1 - Artiklen er godtaget til publicering med revideringer, som er lavet. Den er genindsendt 10.8.20.

PY - 2020/10

Y1 - 2020/10

N2 - På basis af et survey for elever og forældre vedrørende nødundervisningen under coronakrisen sætter denne artikel fokus på, hvordan coronakrisen påvirkede elevernes trivsel og mentale sundhed, hvilke bekymringer de selv og forældrene havde, hvilke familier der følte sig særligt mentalt udsatte, og hvordan eleverne og forældrene håndterede skolelukningerne.Næsten alle eleverne savnede vennerne, skolen og fritiden, og knap en femtedel følte sig ensomme. Dels blev den fysiske kontakt med vennerne stærkt reduceret, dels var mange af eleverne usikre på deres egen læring, hvilket kan hænge sammen med, at de arbejdede alene og ikke havde samme grad af kontakt til lærerne som normalt. Samtidig udtrykte også en del af forældrene bekymring for deres børns læring og personlige udvikling og for deres helbred og mentale trivsel.Herudover kan der identificeres en sammenhæng mellem elevernes vurdering af deres mentale sundhed og graden af kontakt med lærere og kammerater samt forældrenes vurdering af hverdagen. Der er ligeledes en sammenhæng mellem børns ensomhedsfølelse og forældrenes grad af bekymring; de børn, der føler sig mest ensomme, er også de børn, som har de mest bekymrede forældre.Endelig spiller både alder, køn og socioøkonomisk baggrund ind: Således vurderer elever, hvis forældre har lav socioøkonomisk status, i undersøgelsen deres egen mentale sundhed lavere end øvrige elever.

AB - På basis af et survey for elever og forældre vedrørende nødundervisningen under coronakrisen sætter denne artikel fokus på, hvordan coronakrisen påvirkede elevernes trivsel og mentale sundhed, hvilke bekymringer de selv og forældrene havde, hvilke familier der følte sig særligt mentalt udsatte, og hvordan eleverne og forældrene håndterede skolelukningerne.Næsten alle eleverne savnede vennerne, skolen og fritiden, og knap en femtedel følte sig ensomme. Dels blev den fysiske kontakt med vennerne stærkt reduceret, dels var mange af eleverne usikre på deres egen læring, hvilket kan hænge sammen med, at de arbejdede alene og ikke havde samme grad af kontakt til lærerne som normalt. Samtidig udtrykte også en del af forældrene bekymring for deres børns læring og personlige udvikling og for deres helbred og mentale trivsel.Herudover kan der identificeres en sammenhæng mellem elevernes vurdering af deres mentale sundhed og graden af kontakt med lærere og kammerater samt forældrenes vurdering af hverdagen. Der er ligeledes en sammenhæng mellem børns ensomhedsfølelse og forældrenes grad af bekymring; de børn, der føler sig mest ensomme, er også de børn, som har de mest bekymrede forældre.Endelig spiller både alder, køn og socioøkonomisk baggrund ind: Således vurderer elever, hvis forældre har lav socioøkonomisk status, i undersøgelsen deres egen mentale sundhed lavere end øvrige elever.

KW - Nødundervisning

KW - Corona-krise

KW - Elever

KW - Trivsel

KW - Mental sundhed

KW - Fordlærebekymringer

U2 - https://tidsskrift.dk/learningtech/article/view/120865/169768

DO - https://tidsskrift.dk/learningtech/article/view/120865/169768

M3 - Tidsskriftartikel

SN - 2445-6810

VL - 5

SP - 40

EP - 65

JO - Learning Tech – Tidsskrift for læremidler, didaktik og teknologi

JF - Learning Tech – Tidsskrift for læremidler, didaktik og teknologi

IS - 7

ER -