Dialogue / End of dialogue: Udsigelse i ny europæisk dramatik

Research output: Types of ThesisPhD thesis

Abstract

Afhandlingen fremsætter en analyse af udsigelse i ny europæisk dramatik fra perioden 1995 til 2006 med særligt fokus på værker af Martin Crimp, Sarah Kane og Roland Schimmelpfennig. ”Dialogue / End of dialogue” er sondringer i tre dramatiske forfatterskaber, der udtrykker dramatikkens aktuelle muligheder. Afhandlingens hovedsigte er at fremstille en række dramaturgiske tekst- og forestillingsanalyser, der tager udgangspunkt i udsigelsesanalysens metoder og begreber. Den gennemgående tese er, at samtidsdramatikken kredser meget intenst omkring dramaets udsigelseskonstruktion. Dette forhold giver anledning til dramatiske, episke, lyriske og metafiktionelle former, der kan læses som en refleksiv generobring af traditionens muligheder. Dermed viser afhandlingen, at de aktuelle strømninger rummer såvel brud som kontinuitet. Med inddragelse af den nyeste dramateori sættes disse forhold i genrehistorisk og genreteoretisk perspektiv. Under den spørgende titel, ”Dialogue / End of dialogue”, går afhandlingen i kritisk dialog med en udbredt idé om, at vi aktuelt har bevæget os hinsides det dramatiske paradigme, og bidrager dermed til at tegne et mere nuanceret billede af den nye europæiske dramatik.
Original languageDanish
Place of PublicationÅrhus
Publication statusPublished - 2009

Keywords

  • Enunciation
  • Drama
  • Martin Crimp
  • Sarah Kane
  • Roland Schimmelpfennig

Cite this