Diagnoser i et kulturantropologisk perspektiv: med autisme som eksempel

Research output: Contribution to book/anthology/report/proceedingBook chapterResearchpeer-review

Abstract

Børn får tildelt diagnoser, fordi de har problemer, og de senere års stigning i antal børn med diagnoser kunne tyde på at børns liv er mere vanskeligt nu end før. Helt så enkelt er det dog ikke. Når et barn får en (neuro)psykiatrisk diagnose, bliver barnets problemer forstået på bestemte måder, som belyser noget og overser noget andet. Flere har påpeget at den nyeste historie er præget af, at flere problemer og lidelsesfulde tilstande og situationer bliver forstået i et diagnostisk perspektiv, altså som individuelle patologiske tilstande. At diagnosticere et problem eller en lidelse sætter en ganske bestemt ramme omkring hvordan problemet forstås, fortolkes og håndteres. Selve ordet diagnose er sammensat af dia som betyder igennem og gnosis som betyder erkendelse. Det vil sige at diagnose anlægger en ganske bestemt vej til at erkende noget. Diagnosens form er magtfuld og performativ. Det betyder at det at diagnosticere ikke kun handler om at forstå eller erkende et problem, men også om at definere det og give det en form som peger i en bestemt retning. Jeg har valgt diagnosen autisme fordi den er eksemplarisk for diagnoser, og derfor på en ret markant måde kan illustrere, hvordan diagnoser praktiseres og forstås på individuelt og samfundsmæssigt niveau. Forståelser af autisme kan hjælpe med at tydeliggøre og forstå, hvordan forestillinger om menneskelighed er tæt knyttet til fantasier om det ikke-så-menneskelige.
Original languageDanish
Title of host publicationBørn og unge med diagnoser - en grundbog til pædagoger
EditorsKirsten Elisa Petersen, Anne Morin, Bjørg Kjær
Place of publicationFrederiksberg
PublisherSamfundslitteratur
Publication dateMar 2023
Pages67-82
Chapter3
ISBN (Print)9788759339145
ISBN (Electronic)9788759342725
Publication statusPublished - Mar 2023

Cite this