Det ikke-parate barn: når risiko-, optimerings-, og diagnosetænkning mødes

TY - CHAP

T1 - Det ikke-parate barn

T2 - når risiko-, optimerings-, og diagnosetænkning mødes

AU - Kjær, Bjørg

AU - Bach, Dil

AU - Dannesboe, Karen Ida

AU - Kryger, Niels

PY - 2020/3/8

Y1 - 2020/3/8

N2 - I dette kapitel vises, hvordan forebyggelses-, og optimeringsstrategier samt diagnostiske kategorier og screeningsprocedurer kommer i spil når det parate barn bliver til i den forhandling om parathed og ikke-parathed der udspiller sig i mødet mellem forældre og pædagoger. Fokus er i særlig grad på, hvordan det ikke-parate barn træder frem, og hvordan risikobevidsthed, optimering og diagnosetænkning påvirker pædagogers og forældres fortolkninger af børn. Kapitlet tager afsæt i feltens dominerende konstruktion, nemlig at parathed primært knyttes til forestillingen om det sociale barn (jf. kapitel 1 og 2). I denne sammenhæng placeres de empiriske fund i relation til nogle overordnede samfundsmæssige tendenser, bl.a. det socialpsykologen Svend Brinkmann karakteriserer som diagnosekulturer. En af de centrale pointer er, at diagnostiske kategorier både fremtræder manifest som del af ekspertsystemer med tilhørende institutionelt forankrede diagnostiske former og som det, der i kapitlet omtales som skyggekategorier. Sidstnævnte er de eksplicitte eller uudtalte hverdagsdiagnoser, der mere generelt præger forståelsen af de måder, hvorpå børn indgår i sociale sammenhænge, især når de betragtes som problematiske.

AB - I dette kapitel vises, hvordan forebyggelses-, og optimeringsstrategier samt diagnostiske kategorier og screeningsprocedurer kommer i spil når det parate barn bliver til i den forhandling om parathed og ikke-parathed der udspiller sig i mødet mellem forældre og pædagoger. Fokus er i særlig grad på, hvordan det ikke-parate barn træder frem, og hvordan risikobevidsthed, optimering og diagnosetænkning påvirker pædagogers og forældres fortolkninger af børn. Kapitlet tager afsæt i feltens dominerende konstruktion, nemlig at parathed primært knyttes til forestillingen om det sociale barn (jf. kapitel 1 og 2). I denne sammenhæng placeres de empiriske fund i relation til nogle overordnede samfundsmæssige tendenser, bl.a. det socialpsykologen Svend Brinkmann karakteriserer som diagnosekulturer. En af de centrale pointer er, at diagnostiske kategorier både fremtræder manifest som del af ekspertsystemer med tilhørende institutionelt forankrede diagnostiske former og som det, der i kapitlet omtales som skyggekategorier. Sidstnævnte er de eksplicitte eller uudtalte hverdagsdiagnoser, der mere generelt præger forståelsen af de måder, hvorpå børn indgår i sociale sammenhænge, især når de betragtes som problematiske.

KW - samarbejde

KW - bekymring

KW - diagnoser

KW - særlige behov

KW - konflikt

KW - skyggekategorier

KW - Forældre/Forældresamarbejde

KW - Læring

KW - Dagtilbud

KW - Early childhood

M3 - Bidrag til bog/antologi

SN - 978-87-7216-136-5

SP - 66

EP - 95

BT - Parate børn

A2 - Westerling, Allan

A2 - Bach, Dil

A2 - Dannesboe, Karen Ida

A2 - Ellegaard, Tomas

A2 - Kjær, Bjørg

A2 - Kryger, Niels

PB - Frydenlund Academic

CY - Frederiksberg

ER -