Unges evne og vilje til medborgerskab er jævnligt til debat. Specielt unge med mi-noritetsetnisk baggrund anklages for ikke at forstå, hvad det vil sige at være en god borger. På baggrund af induktiv analyse af 71 interviews viser jeg, at minoritets- og majoritetsunge deler en opfattelse af ”den gode borger” som lovlydig og socialt og økonomisk bidragende. Samtidig har gruppernes forskellige status i det danske samfund betydning for, hvilke af den gode borgers kendetegn de betoner mest, og i hvilken grad de oplever at have magt til at (om)definere medborgerskabet. Mens majoritetsunge lægger vægt på, at den gode borger er politisk reflekterende, er minoritetsunge mere optagede af ikke at træde ved siden af og stikke uden for rammerne. Analysen illustrerer dermed, hvordan status og magt former medbor-gerskabsdefinitioner.