TY - RPRT
T1 - Danskernes oplevelse af had på sociale medier
AU - Andresen, Mathies Jæger
AU - Karg, Simon Tobias Schulz
AU - Rasmussen, Stig Hebbelstrup Rye
AU - Pradella, Lea
AU - Rasmussen, Jesper
AU - Lindekilde, Lasse
AU - Petersen, Michael Bang
N1 - Rapporten er udarbejdet som led i forskningsprojektet, Research on Online Political Hostility (ROPH), finansieret af Carlsbergfondet.
PY - 2022/6
Y1 - 2022/6
N2 - Alt i alt dokumenterer rapporten, at had på de sociale medier opleves som udbredt i alle demografiske grupper og ikke blot i afgrænsede segmenter; at det opstår generelt i forbindelse med kommentarer og indlæg omkring politik; at den almindelige bruger af sociale medier først og fremmest er vidne til hadet fremfor det direkte mål for hadet; at hadet - selv når man "blot" er vidne - skaber negative følelsesmæssige reaktioner herunder en lyst til at trække sig fra debatter på sociale medier; og endeligt at borgere generelt undlader at reagere, når de møder hadet - selv på relativt omkostningsfrie måder såsom anmeldelse. Samlet set indikerer dette, at der er et stort potentiale i at "demokratisere" håndteringen af had på sociale medier. Forskning tyder på, at hadet kommer fra en begrænset kerne af brugere. Men vi er alle tilskuere til hadet og reagerer kun sjældent. En ansvarliggørelse af den enkelte bruger kræver en særlig form for digital dannelse, hvor man understøtter en forståelse af, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er, samt en forståelse af hvilke måder, som man kan reagere på, så man selv undgår at skabe yderligere had. Med andre ord synes der at være et uudnyttet potentiale i at mobilisere vidnerne til had på sociale medier til hyppigere at reagere på hadet, og i at understøtte denne adfærd via initiativer som sætter vidnerne i stand til at reagere hensigtsmæssigt.
AB - Alt i alt dokumenterer rapporten, at had på de sociale medier opleves som udbredt i alle demografiske grupper og ikke blot i afgrænsede segmenter; at det opstår generelt i forbindelse med kommentarer og indlæg omkring politik; at den almindelige bruger af sociale medier først og fremmest er vidne til hadet fremfor det direkte mål for hadet; at hadet - selv når man "blot" er vidne - skaber negative følelsesmæssige reaktioner herunder en lyst til at trække sig fra debatter på sociale medier; og endeligt at borgere generelt undlader at reagere, når de møder hadet - selv på relativt omkostningsfrie måder såsom anmeldelse. Samlet set indikerer dette, at der er et stort potentiale i at "demokratisere" håndteringen af had på sociale medier. Forskning tyder på, at hadet kommer fra en begrænset kerne af brugere. Men vi er alle tilskuere til hadet og reagerer kun sjældent. En ansvarliggørelse af den enkelte bruger kræver en særlig form for digital dannelse, hvor man understøtter en forståelse af, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er, samt en forståelse af hvilke måder, som man kan reagere på, så man selv undgår at skabe yderligere had. Med andre ord synes der at være et uudnyttet potentiale i at mobilisere vidnerne til had på sociale medier til hyppigere at reagere på hadet, og i at understøtte denne adfærd via initiativer som sætter vidnerne i stand til at reagere hensigtsmæssigt.
M3 - Rapport
BT - Danskernes oplevelse af had på sociale medier
PB - Århus Universitet
CY - Aarhus
ER -