Dansk sætningsstruktur – et generativt vs. et Diderichsen-perspektiv

TY - GEN

T1 - Dansk sætningsstruktur – et generativt vs. et Diderichsen-perspektiv

AU - Vikner, Sten

PY - 2015

Y1 - 2015

N2 - Til analyse af strukturen i danske sætninger foreslår Diderichsen (1946:186) to sætningsskemaer, som senere også er blevet anvendt af mange andre, tildels i modificeret form. Ifølge Diderichsens (1946) hovedsætningsskema består en dansk hovedsætning af tre felter som igen består af tilsammen syv pladser. I en generativ struktur er der langt flere underinddelinger end der er felter og pladser hos Diderichsen (1946), og jeg vil forsøge at vise at dette er en fordel snarere end det modsatte, idet jeg mener der er brug for flere og andre underinddelinger (eller flere og andre felter/pladser) end dem Diderichsens analyse kan tilbyde. En anden forskel er at den generative tilgang bruger den samme struktur til at analysere både hoved- og bisætninger, hvorimod Diderichsen (1946:186) har to forskellige strukturer (sætnings¬skemaer). Udover disse forskelle vil jeg også diskutere nogle ligheder mellem de to tilgange, nemlig Diderichsens skelnen mellem topologi og syntaks, Diderichsens tre overordnede felter og hvad de svarer til i den generative analyse, og endelig også ideen om at konstituenter kan flytte fra et sted i sætningsstrukturen til et andet.

AB - Til analyse af strukturen i danske sætninger foreslår Diderichsen (1946:186) to sætningsskemaer, som senere også er blevet anvendt af mange andre, tildels i modificeret form. Ifølge Diderichsens (1946) hovedsætningsskema består en dansk hovedsætning af tre felter som igen består af tilsammen syv pladser. I en generativ struktur er der langt flere underinddelinger end der er felter og pladser hos Diderichsen (1946), og jeg vil forsøge at vise at dette er en fordel snarere end det modsatte, idet jeg mener der er brug for flere og andre underinddelinger (eller flere og andre felter/pladser) end dem Diderichsens analyse kan tilbyde. En anden forskel er at den generative tilgang bruger den samme struktur til at analysere både hoved- og bisætninger, hvorimod Diderichsen (1946:186) har to forskellige strukturer (sætnings¬skemaer). Udover disse forskelle vil jeg også diskutere nogle ligheder mellem de to tilgange, nemlig Diderichsens skelnen mellem topologi og syntaks, Diderichsens tre overordnede felter og hvad de svarer til i den generative analyse, og endelig også ideen om at konstituenter kan flytte fra et sted i sætningsstrukturen til et andet.

UR - http://muds.dk/rapporter/MUDS_15.pdf

M3 - Konferencebidrag i proceedings

SN - 978-87-91134-01-2

T3 - MUDS - Møde om Udforskningen af Dansk Sprog

SP - 429

EP - 450

BT - 15. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog

A2 - Hansen, Inger Schoonderbeek

A2 - Hougaard, Tina Thode

PB - Nordisk, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet

CY - Aarhus

T2 - 15. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog (MUDS 15)

Y2 - 9 October 2014 through 10 October 2014

ER -