Dannelse kommer fra kroppen: skitse til en dannelsesteori inspireret af Merleau-Ponty

TY - CHAP

T1 - Dannelse kommer fra kroppen

T2 - skitse til en dannelsesteori inspireret af Merleau-Ponty

AU - Damgaard Knudsen, Lars Emmerik

PY - 2008

Y1 - 2008

N2 -   Dannelse er at overskride sig selv i en social sammenhæng og er derved knyttet til en konkret situation, der er med til at bestemme dannelsens udvikling. Dannelse er altså ikke blot et bevidst forhold mellem elevens udvikling og kulturelt definerede mål, som fx læreren formidler, men må være kendetegnet ved, at elevens overskridelse er en levet erfaring og knyttet til et miljø i klassen, til tid og rum, til genstande etc. Således vil jeg i denne artikel hævde, at dannelse kommer fra kroppen ved at skitsere en dannelsesteori med udgangspunkt i kropsfænomenologen Maurice Merleau-Pontys (1908-1961) begreb om kroppens forhold til verden som kiasmatisk, dvs. beslægtet.Et kropsligt udgangspunkt ændrer ikke på, at dannelse er en refleksiv proces, men det er dog afgørende og yderst interessant, hvad der går forud for og betinger dannelsesrefleksionen, nemlig en kropslig prærefleksiv perception, der situerer dannelseserfaringen. Et kropsligt perspektiv på menneskets dannelsesproces beskriver den måde, mennesket er-i-verden på. Dvs. en måde at forstå menneskets eksistens på som ikke blot et intellektuelt væsen, men også som en organisme, der qua kroppens og genstandenes synlighed deler et indlejret slægtskab. Derved adskiller Merleau-Pontys kropsbegreb sig fra Pierre Bourdieus begreb om kroppen som socialiserende habitus og Michel Foucaults disciplinerende opdragelse.

AB -   Dannelse er at overskride sig selv i en social sammenhæng og er derved knyttet til en konkret situation, der er med til at bestemme dannelsens udvikling. Dannelse er altså ikke blot et bevidst forhold mellem elevens udvikling og kulturelt definerede mål, som fx læreren formidler, men må være kendetegnet ved, at elevens overskridelse er en levet erfaring og knyttet til et miljø i klassen, til tid og rum, til genstande etc. Således vil jeg i denne artikel hævde, at dannelse kommer fra kroppen ved at skitsere en dannelsesteori med udgangspunkt i kropsfænomenologen Maurice Merleau-Pontys (1908-1961) begreb om kroppens forhold til verden som kiasmatisk, dvs. beslægtet.Et kropsligt udgangspunkt ændrer ikke på, at dannelse er en refleksiv proces, men det er dog afgørende og yderst interessant, hvad der går forud for og betinger dannelsesrefleksionen, nemlig en kropslig prærefleksiv perception, der situerer dannelseserfaringen. Et kropsligt perspektiv på menneskets dannelsesproces beskriver den måde, mennesket er-i-verden på. Dvs. en måde at forstå menneskets eksistens på som ikke blot et intellektuelt væsen, men også som en organisme, der qua kroppens og genstandenes synlighed deler et indlejret slægtskab. Derved adskiller Merleau-Pontys kropsbegreb sig fra Pierre Bourdieus begreb om kroppen som socialiserende habitus og Michel Foucaults disciplinerende opdragelse.

KW - dannelse

KW - Kroplighed,

KW - fænomenologi

KW - Education

KW - corporeality

KW - phenomenology

M3 - Bidrag til bog/antologi

SN - 978-87-90220-43-3

SP - 79

EP - 102

BT - Skab dig!

A2 - Emmerik Damgaard Knudsen, Lars

A2 - Andersson, Mattias

PB - Unge Pædagoger

CY - København

ER -